0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tv-station fyrer Peter Graulund, og dansk målmand skifter klub i Tyskland

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Eksfodboldspilleren Peter Graulund er fyret som ekspertkommentator hos TV3 Sport. »Jeg kan bekræfte, at vi øjeblikkeligt stopper samarbejdet med Peter Graulund. Det skyldes manglende tillid imellem os«, siger Kim Mikkelsen fra TV3 Sport til Ekstra Bladet, der tidligere på dagen havde skrevet, at Graulund sideløbende med sit job som tv-ekspert aktivt har været involveret i spillerhandler ved at hjælpe sin gode ven Mikkel Beck, der arbejder som spilleragent.

Fodbold. Christian Eriksen kom på banen efter 80 minutter, da Inter i endnu en målrig Serie A-kamp vandt 5-2 ude over oprykkeren Benevento med RomelunLukako som dobbelt målscorer.

Cykling. Tre dage før starten på Giro d’Italia måtte det danske klassementshåb Jakob Fuglsang se Astanas trup ændret på to pladser på grund af covid-19. Kasakherne Yuriy Natarov og Vadim Pronskiy er trukket fra holdet, fordi de har været i nær kontakt med deres coronasmittede landsmand Zhandos Bizhigitov. De erstattes af danske Jonas Gregaard Wilsly og colombianeren Rodrigo Contreras, der begge er GrandTour-debutanter. Fuglsangs øvrige ledsagere bliver russeren Aleksandr Vlasov, colombianeren Miguel Angel Lopez, spanieren Oscar Rodriguez samt italienerne Manuele Boaro og Fabio Felline.

Cykling. Det udskudte Flèche Wallone blev vundet af schweizeren Marc Hirschi (Sunweb), der på vej op ad Mur de Huy distancerede Benoit Cosnefroy (AG2R) og Michael Woods (EF Pro Cycling) som de nærmeste konkurrenter.

Cykling. De skærpede corona-restriktioner i Holland betyder, at WorldTour-løbet Amstel Gold Race ikke bliver gennemført i år, oplyser Den Internationale Cykelunion (UCI) på sin hjemmeside. Også det hollandsk-belgiske etapeløb BinckBank Tour er ramt af restriktioner, eftersom onsdagens etape er aflyst, starten på torsdagens etape er flyttet til Aalter i Belgien og fredagens etape er ændret til en enkeltstart i Riemst i Belgien.

Amerikansk fodbold. Søndagens NFL-kamp mellem Tennessee Titans og Pittsburgh Steelers er blevet udskudt, fordi 9 af fire spillere og fem andre ansatte hos Titans er testet positive for coronavirus. Udsættelsen skal give mere tid til at teste spillere, trænere og personale, så kampen forventes spillet mandag eller tirsdag i stedet.

Fodbold. Ukraineren Sergiy Gryn har fået ophævet sin kontrakt med Vejle, hvor der er lange udsigter til at offensivspilleren kan få flere end de 39 kampe, det er blevet til siden starten af 2019.

Tennis. Rafael Nadal er klar til tredje runde i French Open efter en sejr over Mackenzie McDonald fra USA med 6-1, 6-0, 6-3. Næste modstander bliver enten japaneren Kei Nishikori eller italieneren Stefano Travaglia.

Tennis. Anna Karolina Schmiedlova sørgede for en stor overraskelse i French Open, hvor hun sendte Victoria Azarenka ud med 6-2, 6-2. Slovakken er blot nr. 161 på verdensranglisten, hvor Azarenka er nr. 14 blandt andet efter at hun fornylig nåede finalen i US Open. Topseedede Simona Halep er derimod videre til tredje runde en sejr på 6-3, 6-4 i et rent rumænsk opgør med Irina Begu. Næste modstander er de amerikanske teenager Amanda Anisimova, der er seedet nr. 25.

Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Fodbold. Frederik Rønnow prøver nu lykken i Schalke 04. Den danske landsholdsmålmand er blevet lejet ud for resten af sæsonen fra bundesligakonkurrenten Eintracht Frankfurt, hvor han var klar 2. målmand efter Kevin Trapp. 28-årige Rønnow skiftede i 2018 fra Brøndby til Frankfurt, men den danske keeper kom i klemme, da hans nye klub hentede Trapp i Paris Saint-Germain, og det er i de to år blot blevet til 21 kampe for Frederik Rønnow. Schalke 04 er inde i en stor krise og har netop fyret træner David Wagner. Holdet tabte i sæsonpremieren 8-0 til Bayern München, og i anden runde blev det til et 3-1-nederlag til Bremen.

Fodbold. Fire gange har Kaiserslautern vundet det tyske mesterskab - senest i 1998. Men nu frister ’de røde djævle’ en tilværelse i 3. Bundesliga, hvor holdet aktuelt er på sidstepladsen med nul point efter to kampe. Det har fået ledelsen til at fyre træner Boris Schommers og i stedet forfremme U19-træneren Oliver Schäfer til ny mand i det varme sæde. Han er holdets 11. træner på fem år.

Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix

Serena Williams slog i første urnde af French Open landsmanden Kristie Ahn.

Tennis. Serena Williams har trukket sig fra grand slam-turneringen French Open umiddelbart inden hun skulle på banen i 2. runde mod Tsvetana Pironkova. Det amerikanske ikon angiver en skade i akillessenen som årsag til sit exit. 39-årige Serena Williams jagtede i Paris karrierens 24. sejr i en grand slam-sejr, der ville sende hende op på siden af australske Margaret Court som historiens mest vindende. Williams vandt senest en grand slam i 2017, da hun triumferede i US Open. I Paris var hun senest bedst i 2015.

Tennis. Verdensranglistens nr. 5, ukrainske Elina Svitolina, fik sig noget af en forskrækkelse i sin 2. rundekamp ved French Open mod upåagtede Renata Zarazua fra Mexico. Svitolina vandt planmæssigt 1. sæt 6-3, men så tildelte den 22-årige mexicaner storfavoritten et æg, og kampen måtte ud i et 3. sæt. Her fik Elina Svitolina igen styr på begivenhederne og vandt 6-2.

Speedway. Mikkel Bech stopper karrieren efter et løb i Sverige torsdag, og sidste løb på dansk grund bliver onsdagens DM-finale i Vojens. »Jeg vil have mig et mere almindeligt liv sammen med min kæreste, og jeg vil forsøge at skabe mig en civil karriere. Jeg glæder mig til at slippe for presset og spekulationerne«, siger Mikkel Bech til JydskeVestkysten. I 2012 var han som et af karrieren absolutte højdepunkter med til at vinde VM-guld for hold i Sverige.

Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Yoshiro Mori (med mikrofonen) lover, at de olympiske lege i Tokyo næste år bliver gennemført.

Olympisk. De japanske arrangører siger nu, at de olympiske og paralympiske lege i Tokyo næste år vil blive gennemført, uanset hvordan coronapandemien udvikler sig. I en tale siger Yoshirō Mori, der er præsident for organisationskomiteen, at »uanset hvad der sker, vil Japan være i stand til at afvikle legene«, skriver Kyodo News. OL og para-OL skulle have fundet sted i år, men er udsat til næste sommer på grund af coronaens hærgen. OL starter 23. juli.

Cykling. Anna van der Breggen vandt for 6. år i træk Fleche Wallone efter at hun på Mur de Huy var stærkere end danske Cecilie Uttrup Ludwig. Hollænderen var på målstregen 2 sekunder foran Ludwig. Van der Breggen blev søndag ligeledes verdensmester.

Fodbold. Aston Villa har lejet den engelske landsholdsspiller Ross Barkely i Chelsea for resten af sæsonen, skriver BBC.

Håndbold. Bjerringbro-Silkeborgs forspring på tre mål fra hjemmekampen var for lille, da det danske mandskab mødte CSKA Moskva i det andet opgør om en plads i Europa League. Russerne vandt hjemmekampen 32-24 og kvalificerede sig dermed til gruppespillet med samlet 55-50.

Fodbold. Martin Braithwaite blev i går udtaget til det danske landshold, og han er på vej tilbage til Barcelonas hold efter en skade. Så humøret bør være højt hos den danske spiller, der er med i Barcelonas trup til kampen torsdag mod Celta. Nu bliver den danske Barcelona-spiller også hyldet på de sociale medier, fordi han efter træningen tog sig tid til at tage et billede med en fan i en kørestol. Se videoen herunder.

Annonce

Cykling. Mikkel Bjerg er udtaget til Giro d’Italia og skal dermed for første gang med i en grand tour. danskerens hold UAE oplyser onsdag på sin hjemmeside, at Mikkel Bjerg er en af de otte ryttere, der skal med til Giroen 3.-25. oktober. Resten af UAE-holdet består af Brandon McNulty, Fernando Gaviria, Max Richeze, Joe Dombrowski, Sebastian Molano, Diego Ulissi og Valerio Conti.

Fodbold.Manuel Baum bliver ny træner i Schalke o4, efter at klubben for får dage siden fyrede David Wagner. 41-årige Baum er træner for Tysklands U20-landshold og har tidligere stået i spidsen for FC Augsburg.

Håndbold. Kvindelandsholdet spiller torsdag-søndag tre landskampe under den nye træner Jesper Jensen. Kampene bliver uden Stine Jørgensen, der har meldt fra, og i hendes fravær er målvogter Sandra Toft udnævnt til ny anfører. 30-årige Toft, der spiller i franske Brest, har indtil videre stået på mål i 121 landskampe.

Atletik. Det traditionsrige London Marathon løbes i år 4. oktober, men det bliver kun med deltagelse af eliteløbere på grund af coronapandemien. Ruten på de 42,195 kilometer er lagt i St. James Park i et lukket loop for at undgå smitte med den genstridige virus.

Fodbold. Argentinske Lionel Messi vil gerne lægge uenighederne med sin klub, FC Barcelona, bag sig. Det siger han i et interview offentliggjort tirsdag med det Barcelona-baserede medie Sport. »Efter så mange uenigheder vil jeg gerne afslutte alt det her. Vi må alle stå sammen og tro på, at vi har gode ting i vente. Vi må altid stå sammen og trække i samme retning«, siger Messi ifølge Ritzau.

Fodbold. Pierre-Emile Højbjerg var blandt målscorerne på straffespark, da Tottenham slog Chelsea i Liga Cuppens ottendedelsfinale. Den ordinære kamp sluttede 1-1, og da den forlængede spilletid sluttede uden scoringer, skulle London-opgøret afgøres på straffespark. Her var Spurs bedst og vandt kampen 6-5.

Læs mere