Direkte sport i tv
Torsdag 1. oktober
Fodbold. For anden gang er Pernille Harder kåret som den bedste kvindelige spiller i Europa. Kåringen fandt sted i forbindelse med Uefa’s lodtrækning til mændenes Champions League-gruppespil, som blev foretaget i Geneve. 27-årige Pernille harder, der fornylig er skiftet fra tyske Wolfsburg til engelske Chelsea, blev først kåret som sæsonens bedste angriber i kvindernes Champions League, hvor hun scorede 9 mål. Dernæst vandt hun prisen som bedste spiller, hvor de to øvrige nominerede var englænderen Lucy Bronze og franslmanden Wendie Renard.
Fodbold. Lige som FC København røg Malmö FF med Jon Dahl Tomasson som træner og Rosenborg med Åge Hareide i spidsen ud på tærsklen til Europa League. Malmö FF havde Jonas Knudsen og Søren Rieks med fra start og Anders Christiansen som indskifter på det hold, der hjemme tabte 3-1 til spanske Granada, mens Carlo Holse var med i hele kampen, da Rosenborg tabte 2-0 til PSV Eindhoven. Færøerne kunne for første gang nogen sinde have fået et hold i et gruppespil, men irske Dundalk vandt 3-1 over KI Klaksvik. En dansk vinder var der dog i Pierre-Emile Højbjerg, da Tottenham med Harry Kane som hattricksskytte besejrede Maccabi Haifa 7-2.
Håndbold. Jesper Jensens debut som landstræner for Danmark endte med et nederlag på 7 mål. I Horsens vandt Norge 28-21 i den første kamp i Golden League efter at have været foran 7-1, 11-3 og 14-4. »De kørte rundt med os«, erkendte Jesper Jensen overfor TV2 Sport.
Ny landstræner får debut og har to måneder til at skabe slagkraftigt EM-holdFodbold. U21-landsholdsspilleren Emil Riis skal atter til England, hvor han som teenager var på kontrakt i Derby. Randers FC for anden gang solgt den nu 22-årige angriber, der har skrevet kontrakt med Championshipklubben Preston North End for de kommende fire år. Emil Riis har i 72 kampe for Randers FC scoret 18 mål.
Fodbold. Oliver Klitten har forlænget sin kontrakt med AaB, hvor han han spillet 29 førsteholdskampe, men den 20-årige har ikke umiddelbart udsigt til at yderligere kampe og er derfor blevet udlejet til norske Haugesund på en aftale frem til udgangen af 2021.
Fodbold. AC Milan har skrevet en 5-årig kontrakt med den 20-årige norske angriber Jens Petter Hauge, der skifter fra Bodø/Glimt, hvor han sammen med blandt andre danskerne Philip Zinckernagel og Kasper Junker blev slået af netop Milan i Europa League-kvalifikationen.
Fodbold. Angriberen Christian Gytkjær er tilbage i landsholdsvarmen. Den 30-årige, der i forhenværende landstræner Åge Hareides sidste periode var fast inventar i truppen, er torsdag blevet efterudtaget til de kommende opgaver mod Færøerne, Island og England. »Vi tager Gytkjær med for at have lidt ekstra muligheder oppe foran, og specielt set i lyset af at vi spiller tre kampe på syv dage kan vi fordele minutterne på lidt flere spillere. Gytkjær har tidligere vist sig flot frem på landsholdet, så vi er glade for at have ham med«, siger landstræner Kasper Hjulmand i et tweet fra DBU. Gytkjær har scoret 5 gange i 9 landskampe.
Fodbold. FC Barcelona har købt den 19-årige højreback Sergiño Dest af hollandske Ajax Amsterdam.Prisen på den unge amerikaner lyder samlet set på 26 millioner euro, ca. 200 millioner kroner, oplyser Barcelona, der har givet Dest en femårig kontrakt.
Tennis. Karolina Pliskova er ude af grand slam-turneringen French Open efter et nederlag allerede i anden runde. Pliskova, der er nummer fire i verden, tabte torsdag således 4-6, 2-6 til verdens nummer 43, lettiske Jelena Ostapenko, der er tidligere vinder i Paris.
Cykling. Mads Pedersens Trek-Segafredo-mandskab har suspenderet den 19-årige amerikaner Quinn Simmons på grund af udtalelser, han har fremsat på sociale medier. »Desværre er Quinn Simmons kommet med udtalelser online, som vi anser som splittende, opildnende og skadelige for holdet, professionel cykling, tilhængere og den positive fremtid, som vi håber at bidrage til at skabe for sporten«, skriver Trek. Ifølge cyclingtips.com har den hvide Quinn Simmons på sociale medier udtrykt støtte til USA’s præsident, Donald Trump. Det er dog hans brug af en mørkebrun emoji af en hånd, der vinker farvel, som reaktion på et kritisk opslag om Trump, der har udløst negative kommentarer på sociale medier ifølge cyclingtips.com. Quinn Simmons blev i 2019 juniorverdensmester.
Fodbold. FC Midtjylland-anføreren Erik Sviatchenko kan ikke udpege de mandskaber, han helst ser klubbens parret med ved dagens Champions League-lodtrækning. Han tager modstanderne, som de kommer. »For mig er det lidt underordnet. Jeg synes, at det vigtigste er, at vi er kommet hertil. Vi tager det, der kommer i lodtrækningen. Om det er kæmpe hold eller mindre hold, er lige meget for mig«, siger han til Ritzau.
Her er FC Midtjyllands mulige modstandere i Champions League FC Midtjyllands historiske aften: »Jeg kunne mærke det i både øjnene, maven og hjertet. Det øjeblik glemmer jeg aldrig«Fodbold. FCM-direktør Claus Steinlein er også ligeglad med, hvem klubben får tildelt. Han er allerede et skridt længere fremme. »Nu skal vi videre fra gruppespillet. Jeg synes, at vi har holdet til at tro på, at vi kan få de point, der skal gøre, at vi skal videre«, siger Steinlein til Ritzau.
Basketball. LA Lakers tog natten til torsdag det første skridt mod klubbens 17. NBA-titel ved at besejre Miami Heat i denne sæsons første finalekamp. 116-98 sluttede den første af de maksimalt 7 finaler.
Fodbold. Brasilianske Vinicius kom ind og scorede kampens eneste mål, da Real Madrid tog sæsonens anden etmålssejr i La Liga på hjemmebane mod Valladolid.
Fodbold. I den italienske Serie A fik Christian Eriksen de sidste 10 minutter i Inters bragende 5-2-gevinst på udebane over Benevento.
fortsæt med at læse




























