Direkte sport i tv
Tirsdag 6. oktober
DR1
16.00 Fodbold: FC Sydvest-Randers FC
TV 2 Sport
20.00 Håndbold: Bj.bro- TTH Holst. (m)
TV3 Sport
19.00 Dart: World Grand Prix
TV3 Max
19.00 Håndbold: Kiel-Hannover (m)
Kanal 5
12.00 Cykling: Giro d’Italia
Eurosport 1
11.55 Tennis: French Open
Eurosport 2
12.05 Cykling: Giro d’Italia
TV 2 Sport X
03.00 Basketball: Miami-LA Lakers
Fodbold. Da André Riel i søndags blev udvist i Lyngbys 2-2-kamp mod Sønderjylland, skyldtes det et homofobisk udbrud, som angriberen nu undskylder. »Rejs dig op, din fucking homo«, erkender 30-årige André Riel overfor DR Sporten at have råbt, da Steffen Gartenmann lå ned efter en kollision med sin målmand. »Det er vigtigt for mig at erkende og undskylde mit udråb - også over for klubben, klubbens fans, sponsorer, mine holdkammerater, Sønderjyske og alle andre. Jeg har intet imod homoseksuelle og støtter sammen med resten af dansk fodbold op om de kampagner og tiltag, der bliver lavet for at støtte homoseksuelles rettigheder«, siger André Riel til DR Sporten. Fodboldens Disciplinærinstans har endnu ikke taget stilling til, hvilken straf, André Riel skal idømmes.
»Det er godt nok lang tid siden, jeg har hørt et så voldsomt sprog på banen«Tennis. I en lidt mere end fem timer lang kamp ved French Open vandt den 12.-seedede argentiner, Diego Schwartzman, 7-6, 5-7, 6-7, 7-6, 6-2 over den 3.-seedede østriger, Dominic Thiem, der for første gang i fem år ikke er blandt semifinalistern ved grandslamturneringen på grus. Schwartzman er i sin første semifinale, hvor han skal møde vinderen af kampen mellem 2.-seedede Rafael Nadal og useedede Jannik Sinner.
Håndbold. Aalborgs danske mestre for mænd fortsætter den perfekte start på sæsonen, hvor alle kampe har givet sejr både herhjemme og i europæisk sammenhæng. Tirsdagens ligakamp ude mod Fredeicia blev vundet 36-33 efter en stært afslutning af Aalborg. Øvrige resultater: Skjern - Lemvig-Thyborøn 29-26 og Bjerringbro-Silkeborg - TTH Holstebro 28 -33.
Fodbold. Hedensted fra danmarksserien leverede en gevaldig pokaloverraskelse, da Viborg fra 1. division blev sendt ud i anden runde af pokalturneringen med en 3-1-sejr efter forlænget spilletid. Viborg fik i første omgang afværget overraskelsen ved at udligne til 1-1 i det sjette tillægsminut, men i den forlængede spilletid scorede Denis Suljic og Lasse Rode. Det er anden gang den østjyske klub når tredje runde. Mindre end et døgn efter at være blevet præsenteret som ny Randers FC-spiller debuterede Bassala Sambou i en pokalkamp i Tønder, hvor tyskeren på et langskud scorede det sidste mål i 4-1-sejren over FC Sydvest 05.
Tennis. En kamp i kvindernes doublerække ved French Open skal undersøges for matchfixing af den franske anklagemyndighed, skriver franske L’Equipe og tyske Die Welt. I et serveparti ved stillingen 2-2 i andet sæt servede russeren Yana Sizikova (der spillede sammen med amerikaneren Madison Brengle) så elendigt, at det har skabt mistanke, fordi der i flere lande blev satset store penge på, at de rumænske modstandere, Andreea Mitu og Patricia Maria Tig, ville vinde partiet. Sizikova indledte og sluttede partiet med markante dobbeltfejl og var i en anden duel så længe om at rejse sig efter at have været i knæ, at hun ikke nåede bolden. Rumænerne vandt da også partiet blankt og senere kampen med 7-6 (10-8), 6-4.
Se det mistænkelige parti på Eurosports hjemmeside(eksternt link)
Cykling. Den franske mester, Arnaud Demare (FDJ), vandt den 140 km lange 4. etape af Giro d’Italia, der blev afgjort i en massespurt med slovakken Peter Sagan (Bora) og italieneren Davide Ballerini (Quick-Step) på de næste pladser. Etapen skabte ingen ændringer i toppen af den samlede stilling.
Sprintere i knivskarpt opgør inden nyt voldsomt bjerg tårner sig op i GiroenCykling. En løs drikkedunk var skyld i Ineos-kaptajnen Geraint Thomas’ styrt på mandagens bjergetape i Giro d’Italia. Det meddelte Ineos mandag morgen, inden holdet i formiddagstimerne trak den tidligere Tour de France-vinder ud af løbet. Geraint Thomas fået et mindre brud på bækkenet, som i første omgang ikke blev registreret ved det første hospitalsbesøg mandag, hvor han tabte over ti minutter til de øvrige favoritter på etapen. En privat video på Twitter viser, at en rød drikkedunk triller forbi flere ryttere, inden den ryger ind under Geraint Thomas’ hjul og sender ham i asfalten i relativt høj fart.
Fuglsang-boss retter hård kritik mod rytter, der forsvandt ud af bagdøren»Det er så frustrerende. Jeg havde lagt så meget arbejde i det her løb. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, og jeg var i lige så god - hvis ikke bedre - form, end da jeg vandt Tour de France«, siger den skadede waliser.
Fodbold. Norske Sander Svendsens umiddelbare klubmæssige fremtid er i Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) hænder. Angriberen, der er på kontrakt i OB, nåede mandag til enighed med Brann Bergen om en kontrakt, men der er tvivl om, hvorvidt transferen blev gennemført inden skæringstidspunktet ved midnatstid. Branns sportschef, Rune Soltvedt, siger ifølge Ritzau til Bergensavisen, at han mener, papirerne kom i orden inden midnat. Der ventes afklaring i sagen inden for en uge. Svendsen kom til OB i sidste sæson, hvor han scorede 13 superligamål. I denne sæson er det dog bare blevet til syv minutter på banen for den 23-årige.
Tennis. Ukraines 3.-seedede Elina Svitolina havde knap hørt om sin French Open-kvartfinalemodstander før tirdagens kamp mod kvalifikationsspilleren Nadia Podoroska (nr. 131 på ranglisten før Paris). Men nu ved hun da, hvem argentineren er, og det er endda sådan, at 23-årige Podoroska også har ukrainske rødder. Duellen på Court Philippe-Chatrier endte med sejr til Nadia Podoroska, der via 6-2, 6-4 kan se frem til en semifinale mod enten italienske Martina Trevisan, der ligesom Podoroska er kommet med via kvalifikationen, eller den polske teenager Iga Swiatek, der sendte topseedede Simona Halep ud af turneringen. Før French Open havde Podoroska blot spillet en enkelt kamp på grand slam-niveau ved US Open 2016, og hun er den første kvindelige spiller, der ved French Open er kommet fra kvalifikationen og frem til semifinalen.
Tennis. Holger Rune er videre til 2. runde i ITF-turneringen i portugisiske Setubal efetr sejr mod femteseedede Tsung-Hua Yang på 7-6, 7-5. Den 17-årige Rune vandt første sæts tiebreak mod taiwaneren 9-7, og i andet sæt brød han afgørende til 7-5.
Tennis. Efter en meget afvekslende kamp, der også havde store udsving i kvalitet, lykkedes det Danielle Collins, USA, at blive den sidste brik i kvartfinalefeltet ved French Open. Hendes kamp mod tunesiske Ons Jabeur, der blev vundet 6-4, 4-6, 6-4, måtte mandag udskydes til tirsdag pga. dårligt vejr i Paris, men de få tilskuere, der havde fået adgang til Roland Garros-anlægget, fik god underholdning, da opgøret endelig blev afviklet. I kvartfinalen venter en anden amerikaner, Sofia Kenin, årets vinder af Australian Open, på Collins, der sendte Clara Tauson ud af turneringens 2. runde.
Fodbold. En 35-årig mand er blevet dømt for hærværk mod stjernen Zlatan Ibrahimovics lejlighed i Stockholm i november. Det skriver Ritzau med svenske SVT som kilde. Manden har fået en betinget dom og skal betale 30 dagbøder á 70 svenske kroner. Han skal desuden betale 3.013 svenske kroner til Ibrahimovic og 800 kroner til en fond for ofre for kriminalitet. Manden hældte surströmning - konserveret, fermenteret sild med en meget kraftig lugt - ud foran Ibrahimovics lejlighed og skrev ’Judas’ med grafitti. Det skete på et tidspunkt, hvor Malmö-barnet Zlatan Ibrahimovic meddelte, at han havde købt sig ind i Stockholm-klubben Hammarby. En statue af Milan-stjernen placeret ved Malmö Stadion var på samme tidspunkt udsat for hærværk.
Fodbold. Vejle Boldklub har ophævet kontrakten med den islandske angriber Kjartan Finnbogason. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Håndbold. Det Internationale Håndboldforbund (IHF) har besluttet at tildele Kinas kvindelandshold en plads i den olympiske kvalifikationsturnering næste år, selv om det asiatiske hold i foråret meldte fra til turneringen, som dengang endte med at blive udsat på grund af coronapandemien. Efter afbuddet gik pladsen i sidste ende til Thailand, men den er de nu blevet frataget ved skrivebordet i IHF. Kina skal op mod Rusland, Serbien og Ungarn om to billetter til OL i Tokyo.
Fodbold. Brasilianske Rafinha skifter fra Barcelona til franske Paris Saint-Germain. Arsenal var også på rov i Spanien og købte ghaneseren Thomas Partey i Atlético Madrid. I det hele taget var der godt gang i transfervinduet. De væsentligste og mest overraskende handler - blandt andet skiftede en dansk landsholdsspiller og alle tiders dyreste dansker klub - finder du i gårsdagens udgave af Sportsdøgnet.
Tennis. Kvartfinalen blev endestationen for Frederik Løchte Nielsen og hans tyske doublemakker Tim Pütz ved French Open i Paris.Tirsdag tabte de mod det førsteseedede colombianske par, Juan Sebastián Cabal og Robert Farah, i tre sæt 6-7, 6-4, 7-6.
Tennis. Den første turnering i 2021 er aflyst. Det er Auckland Classic i januar i New Zealand, der allerede er lukket ned grundet coronapandemien. Turneringen er ellers en opvarmningsklassiker forud for Australian Open.
fortsæt med at læse




























