0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Khaled Elfiqi/Ritzau Scanpix
Foto: Khaled Elfiqi/Ritzau Scanpix

80 mål tangerer scoringsrekord ved VM, hvor Norge indleder med nederlag i storkamp

De seneste nyheder fra sportens verden.

Håndbold. Andendagen af VM i Egypten bød på en scoringsrekord. Slovenien vandt 51-29 over et sydkoreansk ungdomshold, og de 80 mål tangerede rekorden for den hidtil mest målrige VM-kamp, som var Rumæniens sejr over Rusland på 42-38 i en placeringskamp i 2009. Samtlige 14 slovenske markspillere scorede med Dragan Gajic som den flittigste med 10 mål. Sandor Sagosen scorede 11 gange, men Norge tabte ikke desto mindre 24-28-til Frankrig i en kamp mellem sølv- og bronzevinderne fra VM i 2019.

Portugal er med ved VM for første gang siden 2003 og indledte med at vinde 25-23 over Island, der har misset én af de seneste ti VM-slutrunder. Rusland og Hviderusland spillede 32-32, reserverne fra Schweiz besejrede Østrig 27-25 og så leverede Algeriet et gevaldigt comeback mod Marokko, der førte 19-13, inden Algeriet scorede kampens sidste tre mål og for første gang kom foran 24-23, der blev resultatet.

Alle resultater og stillinger i VM-slutrunden

Fodbold. Med 2 mål i 32 kampe har 23-årige Luka Jovic langt fra indfriet de forventninger, Real Madrid havde til serberen, da han i 2019 blev købt i Eintracht Frankfurt. Real Madrid har derfor lejet angriberen tilbage til Bundesligaklubben, hvor han med 37 mål i 75 kampe var noget mere effektiv i sine to år. Også for Serbien har Jovic gjort det fint med 5 mål i 11 landskampe.

Fodbold. Fremad Amager har ansat Jacob ’Gaxe’ Gregersen som 1. divisionsklubbens første sportschef i halvandet. Hans første opgave bliver at finde afløseren for cheftræner Azrudin Valentic, som klubbens ejere har sendt til bulgarske Botev Plovdiv.

Fodbold. Southampton må lørdag mod Leicester undvære topscorer Danny Ings, der er testet positiv for coronavirus.

Atletik. 29-årige Brianna Rollins-McNeal, der vandt VM i 2013 og OL i 2016 i 100 meter hækkeløb, er midlertidigt suspenderet for at »manipulere med processen« i forbindelse med en dopingprøve.

Tennis. Andy Murray får næppe mulighed for at udnytte det wildcard, skotten tidligere har fået til grandslamturneringen Australian Open, der begynder 8. februar. Den 33-årige skotte er testet positiv for coronavirus. Det samme er amerikaneren Madison Keys, der er nr. 16 på verdensranglisten.

Fodbold. Coronaudsættelserne af kampe i den engelske Premier League fortsætter. I Birmingham hos Aston Villa har den lokale klub fortsat så mange spillere i isolation, at et møde med Everton på søndag er umuligt, meddeler Premier League. En ny kampdato er endnu ikke klar, men 23. januar ligner en mulighed. Ligaen har for nyligt indskærpet overfor spillere, at man skal undgå at kramme og holde afstand i forbindelse med scoringer, men alligevel var det netop, hvad Manchester Citys spillere gjorde i aftes i 1-0-sejren over Brighton. City-manager Pep Guardiola undskyldte efter sejren. »Det er, hvad der kan ske i kampens hede. Man tænker ikke«, siger Guardiola ifølge AP.

Fodbold. En opløftende nyhed fra 2. divisionsklubben Slagelse: Den spiller, der mandag kollapsede med hjertestop under træning, er ude af koma igen og meldes i bedring.

Badminton. Dansk succes i singlerækkerne ved Thailand Open. Rasmus Gemke er i herresingle videre til kvartfinalen med en sejr på 22-20, 21-8 over Khosit Phetpradab fra Thailand, og Viktor Axelsen fulgte trop med at vinde 21-13, 21-17 over værtslandets Kantaphon Wangcharoen. Vinder Gemke og Axelsen i kvartfinalen, møder danskerne hinanden i den ene semifinale. Mia Blichfeldt ligeledes er blandt de sidste otte efter 21-12, 21-16 over amerikanske Iris Wang. Mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje spillede sig tidligere torsdag ligeledes i kvartfinalen ved at slå Marcus Ellis/Lauren Smith fra England 21-18, 21-18. Til gengæld tabte Bøje og Mette Poulsen i damedouble. Det samme gjorde sig gældende for Mathias Christiansen i herredouble, hvor han danner par med Niclas Nøhr. Også damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er færdig.

Fodbold. En vaskeægte sensation i Tyskland. Mestrene og Champions League-vinderne fra Bayern München er færdige i pokalturneringen efter nederlag på udebane til Kiel fra den næstbedste række. Kiel udlignede til 2-2 i sidste minut af den ordinære spilletid, inden de ordnede Bayern på straffespark. »Det er så meget mere irriterende, at vi indkasserer en udligning til 2-2 i det sidste sekund. Tillykke til Kiel«, siger Bayern-træner Hansi Flick, mens den offensive spiller Thomas Müller mener, Bayern ikke havde heldet med sig. »Det er brutalt at blive sendt ud. Vi er nødt til lige at lade det synke ind«, tilføjer han.

Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix
Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix

Farvel til Bayerns stjerner.

Fodbold. I Spanien skulle der også straffespark til at afgøre opgøret i Super Cuppen mellem Sociedad og Barcelona. Efter 1-1 sejrede Barcelona 3-2 i straffespark i en konkurrence, hvor Sociedad indledte med tre afbrændere.

Fodbold. Et par handler fra transfermarkedet: Lyon har udlejet angriberen Moussa Dembélé til spanske Atlético Madrid for resten af sæsonen og erstattet ham i truppen med Islam Slimani, der støder til fra Leicester i England.

Fodbold. For første gang i 15 år bliver finalen i den sydamerikanske pendant til Champions League, Copa Libertadores, et rent brasiliansk anliggende. Santos sejrede hjemme i returkampen 3-0 (3-0 samlet) over argentinske Boca Juniors, mens Bocas hjemlige ærkerivaler fra River Plate vandt 2-0 ude mod Palmeiras, men havde tabt det første opgør 3-0. Finalen mellem Palmeiras og Santos pilles i Rio 30. januar.

Ishockey. Målmand Frederik Andersen indledte NHL-sæsonen med at lukke fire mål ind i opgøret mod Montreal, men sejrede alligevel 5-4 efter forlængelse. Mestrene fra Tampa Bay åbnede med en 5-1-sejr over Chicago.

Fodbold. 20-årige Sofie Svava er på ny kåret som landets største talent af Spillerforeningens medlemmer. »Det betyder meget, at ens holdkammerater og kolleger har stemt på en som den bedste i ungdommen. Det er mega nice. Det er et meget godt skulderklap at få. Det er selvfølgelig altid rart, at de synes, man gør det godt. Det giver en masse selvtillid«, siger Sofie Svava, der netop er skiftet fra svenske Rosengård til Wolfsburg i Tyskland.

Fodbold. Harry Kane lignede efter et fantastisk hovedstødsmål længe en matchvinder mod Tottenham i London-mødet med Fulham, men gæsterne med Joachim Andersen på banen i hele kampen fik udlignet i 74. minut og fik dermed point med hjem fra Premier League-kampen.

Basketball. Stjernen James Harden skifter ifølge flere medier til Brooklyn Nets fra Houston Rockets. Skiftet kommer, mindre end et døgn efter at Harden kritiserede sit hold efter et nederlag til Los Angeles Lakers, skriver Ritzau. »Vi er simpelthen ikke gode nok. Jeg har bogstaveligt talt gjort alt, hvad jeg kan«, sagde Harden efter nederlaget på 100-117 til Lakers. Efterfølgende meddelte Houston Rockets, at han var uønsket i klubben.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts