Fodbold. Manchester United havde de to største scoringschancer, men det med spænding imødesete topopgør i Premier League mod Liverpool endte skuffende 0-0. Rundens vindere var derimod Manchester City og Tottenham, der med favoritsejre fik kom tættere på. Stopperen John Stones scorede sine første to ligamål for Manchester Cotu, der vandt 4-0 over Crystal Palace. Pierre-Emile Højbjerg lagde op til Harry Kanes 2-0-scoring, da Tottenham med 3-1 vandt over bundholdet Sheffield United. Serge Aurier headede Tottenham i front efter et hjørnespark fra Son Heung-min, inden Højbjergs pasning i dybden blev omsat at Kane. David McGoldrick reducerede med et flot hovedstødmål, men kampens højdepunkt var 3-1-scoringen. En aflevering fra Steven Bergwijn sejlede over både Sheffield-forsvaret og Tanguy Ndombele, men fra en spids vinkel fik Ndombele på spektakulær vis løftet bolden over hovedet på sig selv om ind i sidenettet bag en forgæves sprællende Aaron Ramsdale.
I søndagens sene kamp dominerede Manchester City og vandt med hele 4-0 på hjemmebane over Crystal Palace.
Målene blev sat ind af stopperen John Stones, som scorede sine to første mål for City i Premier League, midtbanespilleren Ilkay Gündogan samt stjerneangriberen Raheem Sterling.
Alle resultater og stillingen i Premier League
Fodbold. Efter syv et halvt år i Arsenal skifter Mesut Özil til Fenerbahce i Tyrkiet, oplyser den 32-årige tysker selv i en interview med den tyrkiske tv-station NTV.
Håndbold. Odense var tæt på at blive det første hold i næsten et år, der besejrede ungarske Györ med Anne Mette Hansen på holdet. I Champions League-gruppekampen var Odense foran 30-25 og 32-29, men det endte 32-32 efter Odense havde haft chancen for at score et sejrsmål.
Fodbold. Feyenoord med Nicolai Jørgensen på banen i hele kampen havde et hovedstød på overliggeren i overtiden, men Ajax vandt den hollandske klassiker og bevarede dermed førstepladsen i Eredivisie med et forspring på 3 point til Vitesse, der lørdag med Jacob Rasmussen i midterforsvaret vandt 4-1 ude over FC Emmen.
Fodbold. Pernille Harder var tilbage i startopstillingen og kvitterede med 1-0-målet efter en halv time, da Chelsea besejrede Manchester United 2-1 og overtog førstepladsen i Women’s Super League. Nicoline Sørensen lagde op til det første mål, da hun, Rikke Sevecke og Everton vandt 4-0 over Bristol City, hvorimod Stine Larsen led et stort nederlag med Aston Villa, der tabte 7-0 til Manchester City.
Fodbold. Robert Lewandowski scorede for sjette Bundesligakamp i træk, da Bayern München vandt 2-1 over Freiburg. Med sin scoring til 1-0 nåede Lewandowskis 21. ligamål, og han er dermed den første til at have scoret så mange gang i sæsonens første 16 runde. Gerd Müller scorede 20 gange i 16 runder i 1968/1969. Nils Petersen udlignede lige efter sin indskiftning, men Thomas Müller blev matchvinder, da Bayern satte en stopper for Freiburgs serie på fem sejre i træk.
Fodbold. For første gang i to måneder var Kasper Dolberg i startopstillingen for Nice, der på hjemmebane blev besejret 3-0 af Bordeaux. Dolberg blev udskiftet efter 76 minutter, da Bordeaux netop havde scoret til 2-0.
Fodbold. Andreas Cornelius spillede hele Serie A-kampen for Parma, der måtte nøjes med 1-1 ude mod Sassuolo efter en udligning i overtiden.
Skiløb. For anden dag i træk vandt italieneren en World Cup-storslalom i Kranjska Gora i Slovenien. Hos mændene vandt nordmanden Sebastian Foss-Solevåg, da der i østrigske Flachau blev løbet slalom for anden dag i træk.
Badminton. Viktor Axelsen var helt uimodståelig i finalen i Thailand Open, da han for niende gang i træk besejrede Ng Ka Long fra Hongkong, der er nummer 8 på verdensranglisten. I Bangkok blev det 21-14, 21-14, hvilket sikrede Axelsen den anden Super 1000-turnering i træk efter han i marts vandt All England. Siden har der ikke været spillet på højeste niveau på grund af coronapandemien. »Der er sket meget, siden jeg sidst spillede; en operation i anklen, min datters fødsel, så jeg har trænet, så hårdt jeg kunne, men vidste ikke helt, hvor jeg stod spillemæssigt, så jeg er virkelig stolt og glad for at vinde denne turnering, fordi det er ikke nemt mod så gode modstandere«, sagde Axelsen i det vinderinterviewet. Den første danske sejr i indbragte 70.000 dollar (ca. 450.000 kr.) til Viktor Axelsen, der er ubesejret i et helt år. Han spiller om den næste titel i den kommende uge, hvor der afvikles endnu en turnering i Bangkok.
Tennis. Holger Rune tabte finalen i ITF-turneringen i Manacor på Portugal. Franskmanden Evan Furness vandt 6-2, 5-7, 6-0 over den 17-årige dansker, der i hele kampen havde store problemer med sin serv.
Fodbold. Efter 15 ligasejre i træk måtte Rangers FC nøjes med 1-1 i udekampen mod nedrykningstruede Motherwell. Steven Gerrards hold har dog fortsat et solidt forspring på 21 point til Celtic, der har vundet det skotske mesterskab de foregående 9 år.