0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

Sveriges reserver fuldender sensationen mod Frankrig og er i VM-finalen

De seneste nyheder fra sportens verden.

Håndbold. Frankrig har fået VM-medaljer 12 af de seneste 14 gange og har vundet VM 6 gange siden 1995, men det sker ikke i år, for Sveriges reservespækkede hold fuldendte en sensationel turnering ved at vinde fredagens semifinale 32-26. Sverige førte 16-13 efter en første halvleg, hvor de franske målmænd nærmest ikke havde en redning. Frankrig kom tæt på ved 17-16, men så trak Sverige igen fra og kom foran 23-18. Siden kom Frankrig ikke tættere på end 3 mål, og til sidst var Sverige ganske overbevisende på vej mod den første VM-finale siden 2001. Modstanderen findes senere i dag, når Danmark og Spanien mødes.

Ishockey. Sønderjyske er i lørdagens pokalfinale efter en sejr på 4-3 over Rungsted, der var foran 3-2. Yannick Vedel blev topscorer 3 minutter før tid. Esbjerg og Aalborg spiller senere i aften om den anden finaleplads.

Badminton. Lodtrækningen til semifinalerne ved World Tour Finals i Nonthaburi placerede de to topseedede danskere i hver deres kamp mod taiwanesere. Viktor Axelsen er fortsat ubesejret i sine 13 kampe i 2021 efter 21-10, 21-14 over Chou Tien Chen 21-10, 21-14 i sin sidste indledende kamp, mens Anders Antonsen tabte 21-11, 21-19 til Wang Tzu-wei. Danskerne bytter modstandere i semifinalerne, der afvikles lørdag.

(Det fremgik tidligere, at Axelsen og Antonsen skulle møde hinanden, men der viste sig at være lodtrækning til semifinalerne)

Fodbold. Vejle har for resten af sæsonen lejet den 18-årige Hugo Ekitike af Stade de Reims, der betegner den franske angriber som klubbens største talent.

Fodbold. 18-årige Noah Crone skifter fra FC Nordsjællands ungdomsakademi til Lecce, hvor den 18-årige angriber på en 3-årig kontrakt bliver en del af den italienske Serie B-klubs U19-hold.

Golf. Jeff Winther og Rasmus Højgaard bliver ene om at repræsentere Danmark i finalerunderne i Dubai Desert Classic. De klarede begge lige akkurat finalecuttet, der blev par efter runder i henholdsvis 75 og 72 slag. Søren Kjeldsen missede cuttet med 2 slag, Joachim B. Hansen var 3 fra og Thomas Bjørn rugte 6 slag for meget. Belgieren Thomas Detry fører i 10 under par efter to runder i 67 slag.

Fodbold. Juventus’ superstjerne Cristiano Ronaldo er ifølge britiske BBC havnet i fedtefadet hos de italienske myndigheder for at have begået et muligt brud på de italienske coronarestriktioner. Portugiseren har tilsyneladende krydset grænsen mellem regionerne Piemonte og Valle d’Aosta tidligere på ugen, og medmindre rejsen skyldes arbejde, vil det være et brud på de lokale restriktioner. Det var et opslag på sociale medier, hvor man kunne se Ronaldo og kæresten køre på snescooter i et skiområde i Valle d’Aosta, der har fået italiensk politi på sporet af lovbruddet.

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Fodbold. 1. divisionsklubben Hobro har lejet Brøndbys 20-årige midterforsvarer Anton Skipper frem til sommer. Skipper fik sin debut for Brøndby i 2019, men det er ikke blevet til nogen kampe i Superligaen i denne sæson.

Fodbold. Premier League-klubben West Ham har indløst købsoptionen på Brentfords Said Benrahma, som London-klubben i oktober lejede for resten af denne sæson. 25-årige Benrahma har fået en kontrakt, der løber til 2026. BBC rapporterer om en salgspris på op til 250 millioner kroner og skriver endvidere, at West Ham med Said Benrahma på en permanent kontrakt har en af to tilladte pladser åben til en lejet spiller. Jesse Lingard skulle være på vej fra Manchester United.

Basketball. NBA-klubben Miami Heat har ifølge Ritzau taget et nyt våben i brug – hunde. Menneskets bedste ven er således blevet brugt til at opspore coronavirus hos tilskuere før kampen mellem Miami Heat og LA Clippers. »De kan lugte sig frem til det på få sekunder. Hunde er det mest effektive, mobile opsporingssystem, der findes«, siger Michael Larkin, der er leder for hunde-enheden til AFP. To hunde blev brugt, da tilskuerne ankom til torsdagens kamp mellem Miami Heat og Los Angeles Clippers. 2.000 tilskuere fik lov til at overvære kampen, som gæsterne fra Los Angeles vandt 109-105.

Fodbold. Sønderjyske-veteranen Johan Absalonsen annoncerede allerede i efteråret sit karrierestop og den umiddelbare fremtid for den 35-årige ligger heller ikke i fodboldens verden. Johan Absalonsen oplyser således til Der Nordschleswiger, at han nu helliger sig sit jurastudie på fuld tid.

Triatlon. En træner er fredag blevet idømt syv års fængsel i Sydkorea for at drive en triatlet ud i selvmord. Det skriver Ritzau. Den opsigtsvækkende dom kommer, efter at triatleten Choi Suk-hyeon sidste år besluttede at tage sit eget liv. 22-årige Suk-hyeon blev fundet død på en sovesal. I en årrække blev hun ifølge retten i Daegu udsat for fysiske og verbale overgreb af træneren og to holdkammerater, der ligeledes er idømt straffe på henholdsvis 4 år og halvandet år.

Fodbold. Pierre-Emilie Højbjerg fik torsdag aften scoret sit første mål for Tottenham, men London-holdet tabte 1-3 på hjemmebane i Premier League til Liverpool. Højbjerg kræver nu en en reaktion på træningsbanen fra holdkammeraterne. For 1-3 mod Liverpool er ikke godt nok, mener danskeren, der hamrede reduceringen ind kort inde i 2. halvleg.

Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix

»Når man spiller for så stor en klub, på så stort et stadion med de spillere, vi har i omklædningsrummet, og den træner og trænerstab, så vil vi være blandt de bedste«, siger Højbjerg ifølge Ritzau på Tottenhams twitterkonto. »Så må man rejse sig og vise en reaktion. Så er den næste træning og den næste kamp altid den vigtigste. Til sidst vil det gøre hele forskellen. Dem, der er mest konsistente og holder ved, er dem, der ender på toppen sidst på året«, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Stillingen i Premier League

Fodbold. Stopperne Virgil van Dijk og Joe Gomez er i forvejen begge ude med længerevarende skader, og nu ser forsvarskrisen altså ud til at være blevet forværret yderligere for Liverpool, efter at Joel Matip måtte forlade banen i 3-1-sejren mod Tottenham. Manager Jürgen Klopp siger ifølge Ritzau, at det er et ledbånd i Matips ankel, der er problemer med, og beskriver skaden som »alvorlig«. Også Tottenham-angriberen Harry Kane blev skadet i kampen. Tottenham-manager José Mouringo oplyser, at Kane nok slipper med et par uger på sidelinjen.

Håndbold. Når fodboldspillere drømmer om de ultimative udlandseventyr, så står klubber som Barcelona, Real Madrid, Liverpool og Manchester United tit øverst på listen. For håndboldlandsholdsspilleren Mathias Gidsel, der i øjeblikket brillerer ved VM og i aften skal spille semifinale mod Spanien, er det en kort tur fra Fyn til den dansk-tyske grænse og Flensburg, der står øverst på listen. »Jeg vil gerne prøve mig selv af i den tyske liga. Nu er to af mine bedste venner røget til Flensburg-Handewitt, så det ville være en drøm at komme derned«, siger Mathias Gidsel til Ritzau med henvisning til den tidligere GOG-spiller Lasse Møller, der skiftede før denne sæson og VM-kammeraten Emil Jakobsen, som skifter til sommer.

Fodbold. Napoli er klar til semifinalen i den italienske pokalturnering efter en sejr på 4-2 hjemme over Spezia torsdag aften. I semifinalen skal Napoli møde Atalanta, der har Joakim Mæhle på holdet. I den anden semifinale mødes Inter og Juventus.


Læs mere

Annonce