Normalvis vil journalister gerne have, at egne historier får så meget opmærksomhed som muligt. Lige i dette tilfælde håber jeg ikke, at alt for mange Politiken-chefer læser med. Efter hvad der føltes som coronapandemiens videomøde nummer en million, var aftalen, at jeg onsdag skulle påbegynde arbejdet med en ny artikel.
I stedet endte jeg med at bruge hele formiddagen og min frokostpause i sofaen med øjnene rettet mod tv’et. Eller jeg hoppede rettere rundt i og op fra den med sådan en kraft, at under- og genbo må have tænkt, at der var gang i en ambitiøs omgang hjemmetræning. Eller noget helt andet.



























