Når Danmarks andethold vinder 8-0 i en VM-kvalifikationskamp, er den kollektive opgave selvsagt upåklageligt løst.
Med forventninger om en klar sejr baseret på offensiv fantasi, højt pres og en pletfri defensiv kan udgangspunktet for en vurdering af de individuelle præstationer da også kun være, at samtlige spillere har bestået – og mere til. Små hår i fodboldsuppen udgør forskelle i bedømmelserne, der bare mangler udfordringernes potentielle niveau for at ryge helt til tops på skalaen, mens altså – selv mod Moldova er 8-0 et udtryk for en spektakulær præstation.


























