Danmarks bedste kvindelige fodboldspillere trænger efterhånden til kvalificeret modstand, hvis de skal undgå en ubehagelig overraskelse, når den til sin tid nødvendigvis må melde sig i en betydende turneringskamp.
1-0 over Irland var landsholdets første prøvelse i næsten et halvt år – betydningsløse 0-0 mod Italien 1. december tæller ikke som en udfordring – og er selvsagt godkendt oven på den overlegne EM-kvalifikation med en samlet målscore på 48-1.




























