Mine tidligste minder som tysk fodboldfan knytter sig til England.
Jeg holdt med det tyske landshold ved semifinalen i 1990 og 1996. Tyskland vandt begge kampe på straffespark – og siden begge mesterskaber.
Det kunne lige så godt have været England, der havde vundet. Jeg var imponeret af Paul Gascoignes grænseløse energi. Han var den mest blændende spiller på det engelske mandskab, men også en tragisk skikkelse. I 1990 græd han, da han fik sit andet gule kort, som ville have udelukket ham fra at spille i finalen.
Ved EM i 1996 var han 20 centimeter fra at score golden goal i den forlængede spilletid. Tyske fans vil for altid huske, hvordan han akkurat missede bolden ved den fjerneste stolpe.
