0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix

Max Verstappen var søndag meget sikker i sin kørsel og gennemførte det meste af løbet helt for sig selv. Her modtager han sin vinderhyldest.

Max Verstappen slår fast, hvem der er hurtigst i formel 1-feltet med ny sejr i Østrig

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Motorsport. For anden uge i træk snuppede 23-årige Max Verstappen sejren i et grandprix i Østrig og øgede sit forspring i kampen om VM-titlen. Mercedes-køreren Valtteri Bottas tog andenpladsen foran McLarens Lando Norris, men den forsvarende verdensmester, Lewis Hamilton fra Mercedes, blev firer efter problemer med bilen undervejs. Dermed har Verstappen 182 point i toppen af VM-stillingen, mens Hamilton har 150 point efter sæsonens niende løb. Verstappen startede forrest på Red Bull Ring i Spielberg, kom glimrende fra start og øgede sit forspring til konkurrenterne stille og roligt løbet igennem. Næste løb i sæsonen er det britiske grandprix på Silverstone om to uger. Her har arrangøren fået lov at lukke 140.000 tilskuere ind.

Golf. Jeff Winther blev bedste dansker i Irish Open, der er en del af European Tour. 33-årige Winther brugte søndag 71 slag på sin sidste runde, og han endte dermed otte slag under par på en delt 28.-plads. Australske Lucas Herbert snuppede sejren og førstepræmien på godt 3,7 millioner kroner efter en forrygende uge, hvor han brugte 19 slag mindre end banens par over 72 huller. Det var tre slag bedre end svenske Rikard Karlberg, der snuppede andenpladsen. OL-aktuelle Rasmus Højgaard var weekendens eneste anden dansker, og han sluttede af med sin bedste runde de seneste fire dage - 69 slag - og det rakte til en delt 41.-plads.

Tennis. 17-årige Johanne Svendsen har kvalificeret sig til hovedturneringen ved Wimbledon for juniorer, der starter mandag. Svendsen er nr. 48 på juniorernes verdensrangliste og nåede for nylig til 2. runde i juniorernes French Open. Caroline Wozniacki vandt i 2006 juniorernes Wimbledon som den første og eneste dansker til dato.

Eric Gaillard/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix

Patrick Vieira vender tilbage til engelsk fodbold, nu som manager.

Fodbold. Premier League-klubben Crystal Palace ansætter den tidligere Arsenal-profil Patrick Vieira som ny manager. Franskmanden får en treårig kontrakt, skriver klubben på sin hjemmeside. Vieira afløser Roy Hodgson, der efter seneste sæson gik på pension. Vieira har senest stået i spidsen for Nice – med danske Kasper Dolberg i truppen – i hjemlandet. Her var Vieira to et halvt år, før han blev fyret i december. Som aktiv var Vieira en af de mest profilerede midtbanespillere i Premier League, hvor han i en årrække spillede for Arsenal. Vieira var anfører for Arsenal, og han vandt blandt andet tre Premier League-titler med klubben, og det blev også til fire FA Cup-triumfer. Han har desuden vundet både VM og EM med Frankrig som spiller.

Olympisk. En atlet fra Serbien er testet positiv for coronavirus efter at være ankommet til Japan, hvor Tokyo senere på måneden er vært for sommer-OL. Det skriver Reuters. Atleten er medlem af ro-holdet og er nu i isolation. OL finder sted med et års forsinkelse på grund af coronakrisen. Til det kommende OL må fans fra udlandet grundet corona-restriktioner ikke komme til Japan for at overvære legene.

Tennis. Wimbledon får fyldte tribunerne allerede fra kvartfinalerne. Det oplyser arrangøren, All England Club (AELTC), søndag på sin hjemmeside. Indtil nu har man haft lov til at fylde tribunerne 50 procent op, og det er gået så godt, at den engelske regering nu har givet grønt lyst til at udnytte kapaciteten fuldt ud. AELTC havde allerede tilladelse til at fylde tribunerne til singlefinalerne, men det er altså nu udvidet til også at gælde kvart- og semifinalerne. Det bliver første gang siden coronapandemiens start, at der er fyldt helt op med tilskuere til en større udendørs sportsbegivenhed i Storbritannien. Søndag er hviledag i Wimbledon. Mandag genoptages turneringen med ottendedelsfinaler hos både mænd og kvinder.

EM-fodbold. Tjekkiets anfører, Vladimír Darida, stopper på landsholdet efter EM-exitten mod Danmark. Det meddeler han på Instagram søndag. Den 30-årige Hertha Berlin-spiller begrunder sit stop med, at han har været væk fra familien 140 dage i den seneste sæson, og det vil han ikke længere byde sin kone og søn. Darida står noteret for 8 scoringer i 76 kampe for Tjekkiet.

Motorsport. Den danske racerkører Frederik Vesti (ART Grand Prix) vandt søndagens formel 3-løb på Red Bull Ring i Østrig. Det var danskerens første sejr i år i en af formel 1’s rugekasser. Med sejren hoppede Vesti op på den samlede andenplads. Norske Dennis Hauger, som blev toer i søndagens løb, fører mesterskabet.

Fodbold. Han skulle gøre en »... markant forskel i Superligaen med et godt offensivt output«, men superligaklubben FC Midtjylland skriver søndag på sin hjemmeside, at den tyske angriber Luca Pfeiffer den kommende sæson skal spille for Darmstadt, som hører til i Tysklands næstbedste række. Der er tale om en lejeaftale for Pfeiffer, der står noteret for 17 kampe og to mål for midtjyderne, som han kom til for et år siden.

Fodbold. Mens Mikkel Damsgaard forsøger at vinde EM-slutrunden med Danmark, har midtbanespillerens italienske arbejdsgiver fundet sig en ny træner. Sampdoria skriver på sin hjemmeside, at den tidligere Parma-træner Roberto D’Aversa er ny træner i Sampdoria. Han har fået en toårig kontrakt. D’Aversa kunne i den seneste sæson ikke forhindre Parma i at rykke ned i Serie B. Han blev fyret i Parma i den seneste sæson, men få måneder senere blev han hentet tilbage til klubben, uden at det altså forhindrede en nedrykning. D’Aversa har førte fra Parma fra Serie C til Serie A.

Fodbold. Danske Martin Braithwaite får en konkurrent mindre i kampen om spilletid i Barcelonas angreb i den kommende sæson. Den portugisiske offensivspiller Francisco Trincao er nemlig sendt til Premier League-klubben Wolverhampton på en etårig lejeaftale med dertilhørende købsoption. Det skriver Wolverhampton på sin hjemmeside. Trincao scorede tre mål i 42 kampe for Barcelona i den seneste sæson.

Læs mere:

Annonce