Som repræsentant for EM-slutrunden i Tyskland i 2024 er jeg naturligvis optaget af, hvordan hjemmeholdet tager sig ud, og hvilket indtryk det gør. Det et vigtigt for atmosfæren og turneringens gennemslagskraft, at hjemmeholdet spiller modigt og spreder optimisme. At der blandt spillerne er personligheder, som fansene kan identificere sig med. At holdet er klar over, og I kan mærke, at det spiller på hjemmebane.
Tilskuerne vil vurdere spillerne efter, hvordan de tager ansvar, og de ønsker at se et hold, der vokser i løbet af turneringen. Hvis de oven i købet udvikler en særlig spillestil, der kendetegner netop dette landshold – og det gør de som regel – er det nemt at få øje på landsholdenes rækkevidde og den sociale betydning af EM- og VM-slutrunder. Historien rummer flere eksempler på, at fodbolden på den måde får tilført ekstra værdi: England 1996, Frankrig 1998 og Tyskland 2006.
I 2021-slutrunden, der er blevet spillet forskellige steder i Europa, har vi haft flere værtslande, hvoraf to nu skal mødes i finalen. England lod deres landsmænds begejstring bære dem gennem de fem kampe på Wembley. De 11 spillere på banen udnytter deres enorme fysik og styrke i hovedspillet – det er sådan, vi kender fodbold fra Premier League og fra den engelske landholdshistorie.
Landstræner Gareth Southgate giver sit hold to ting. Med sit åbne brev til nationen, hvor han gør op med racisme, har han gjort det klart, at han ser sit job som landstræner som en samfundsmæssig opgave. Og holdet tror på hans sportslige plan: Ingen får lov til at score mod os lige foreløbig. England har kun inkasseret et enkelt mål undervejs, nemlig i semifinalen mod Danmark.
