Gentagne gange har atleter været i centrum for politiske debatter ved OL – nogle gange uforskyldt, men andre gange efter forskellige former for protester. Her er fire eksempler.

Pludselig var den sorte topsprinter omgivet af nazihilsener

Topsprinteren Jesse Owens var omgivet af af nazi-hilsener, da han i 1936 vandt sine guldmedaljer ved OL i Berlin. Foto: /AP
Topsprinteren Jesse Owens var omgivet af af nazi-hilsener, da han i 1936 vandt sine guldmedaljer ved OL i Berlin. Foto: /AP
Lyt til artiklen

Berlin, 1936

Mest af alt var Jesse Owens bare bedst. Op til OL i Berlin talte han for et amerikansk boykot, når »minoriteter i Tyskland bliver diskrimineret« – men primært blev han et politisk symbol, fordi Hitler brugte legene som propaganda for sit naziregime. Da passede det dårligt, at den stærkeste med fire guldmedaljer var sort. Efter OL tog USA’s atletikforbund amatørretten fra Owens og ødelagde hans karriere.

Mexico City, 1968

Det var stille, men tydeligt. Da gymnasten Vera Cáslavská stod på podiet ved OL i Mexico City sammen med en konkurrent fra Sovjetunionen kiggede hun ned og væk, da det sovjetiske flag blev hejst. Det var hendes protest mod invasionen i Tjekkoslovakiet i sommeren samme år. Den internationale sportsverden og landsmænd hyldede hende, men det nye kommunistiske regime tvang hende ud af idrætten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her