0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

HB Køges trænerteam med Lars Jacobsen (tv.) og Daniel Agger debuterede med en sejr i Horsens.

Daniel Agger debuterer som træner med en udesejr

De seneste nyheder fra sportens verden.

Fodbold. Daniel Agger fik en perfekt debut som træner, da HB Køge indledte sæsonen i 1. division ved at vinde 2-0 ude over AC Horsens. AC Horsens var godt nok bedst spillende, men Pierre Larsen og Marius Elvius scorede for HB Køge, der gav debut til blandt andre den tidligere landsholdsspiller Mike Jensen og den tidligere Liverpoolspiller Jon Flanagan. Også Fredericia indledte på to scoringer af Samsom Iyede med en 2-0-sejr mod Hobro IK, mens Tonni Adamsen blev matchvinder, da FC Helsingør besejrede Fremad Amager 1-0.

Golf. Alle tre danskere i Cazoo Open i Wales er videre til weekenden finalerunder. Søren Kjeldsen er bedst som nummer 16 og dermed ét slag bedre end Benjamin Poke og Nicolai Højgaard. Turneringen føres af den 34-årige spanier Nacho Elvira, der aldrig har vundet en turnering på European Tour, men halvvejs er 2 slag foran svenskeren Vincent Norrman og henholdsvis 9 og 10 slag foran danskerne.

Fodbold. Efter 4-1-nederlaget til Danmark i Parken ved EM-slutrunden blev Stanislav Cherchesov fyret som Ruslands landstræner. Han afløser er Valeriy Karpin. der i første omgang er ansat for af året, så han sideløbende kan passe jobbet som cheftræner i FK Rostov.

Fodbold. Paris SG har forlænget kontrakten med den argentinske cheftræner Mauricio Pochettino, der nu har papir på sin ansættelse frem til sommeren 2023.

Facundo Arrizabalaga/Ritzau Scanpix
Foto: Facundo Arrizabalaga/Ritzau Scanpix

Fodbold. Den engelske EM-spiller Jadon Sanchos skifte fra Borussia Dortmund til Manchester United er fredag bekræftet af begge de involverede klubber. Den 21-årige kantspiller har fået en kontrakt for de kommende fem år, hvilket koster United 85 millioner euro (ca. 630 mio. kr.). »Det er en ung og spændende trup, og jeg ved, at vi sammen kan udvikle os til noget specielt og opnå den succes, som fansene fortjener«, siger Sancho til Uniteds hjemmeside.

Fodbold. Premier League-oprykkeren Brentford har skrevet kontrakt med 18-årige Myles Peart-Harris, der har været en del af ungdomsakademiet i Chelsea, men aldrig har fået debut på førsteholdet.

Golf. Med en anden runde i 70 slag er OL-deltageren Emily Kristine Pedersen på en delt 11.-plads og fortsat med i toppen af majorturneringen Evian Championship i Frankrig, men allerøverst har sydkoreaneren Jeongeun Lee6 skilt sig markant ud. Med 10 birdies og en runde i 61 slag har Lee6 skabt et hul på 3 slag til de nærmeste konkurrenter. Ingen af de to øvrige danske deltagere nåede videre til weekendens finalerunder. Nanna Koerstz Madsen var 2 slag fra cutgrænsen på 1 slag over par, mens Nicole Broch Larsen efter en første runde i 78 slag ikke kunne indhente det forsømte i anden runde og sluttede 7 slag fra cutgrænsen.

Baseball. Cleveland Indians har effektueret en tidligere beslutning om at skifte det navn, den har båret i 106 år. På Twitter meddeler klubben, at den nu hedder Cleveland Guardians på baggrund af en undersøgelse, der omfattede 40.000 fans. »Indians vil altid være en del af vores historie, men nu er det tid til at flytte os fremad, så vores fans kan forenes under et nyt navn«, siger holdejer Paul Dolan.

Ishockey. Aalborg Pirates har har suppleret truppen med den 26-årige canadiske forward Stephen Anderson, der seneste har spillet for ungarske Jegesmedve i den slovakiske liga, og SønderjyskE har sikret sig den 33-årige canadier Shawn O’Donell, der sidste sæson spillede for både Odense og Esbjerg.

©inpho/presseye/philip Magowan/Ritzau Scanpix
Foto: ©inpho/presseye/philip Magowan/Ritzau Scanpix

Det gik helt galt for de sortblusede AGF'ere i Nordirland, hvor de fik reduceret og skabt en livline via en heldig scoring.

Fodbold. Der var klasseforskel på holdene, da AGF torsdag gæstede semiprofessionelle Larne FC fra Nordirland i Conference League-kvalifikationen. Men stik mod bookmakernes forventninger var det i nordirsk favør, og det gav en fortjent 2-1-sejr til Larne FC – og AGF-udskamning på de sociale medier, hvor flere eksperter undrer sig over, at et dansk superligahold kan levere en så blodfattig præstation.

AGF-træner David Nielsen er dybt skuffet over 1-2-nederlaget, som blev sat i gang af et tidligt nordirsk mål efter tre minutter. »Det var højintenst og stressfyldt. Vi kom bagud lynhurtigt, da kampen startede. Og så startede helvede lidt for os i forhold til at få kampen tilbage på vores hænder. Det formåede vi ikke«, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer: »Alle er klar over, at det ikke var en god præstation fra vores side. Både fra min side og fra spillerne. Det var ikke godt nok. Jeg havde ikke fået gjort spillerne klar til det her britiske fodbold, vi skulle spille. Det må jeg bare tage på min kappe«.

Fodbold. Sydkoreaneren Heung-min Son har forlænget kontrakten med Tottenham til sommeren 2025.

Fodbold. Med en sejr på 4-1 mod hviderussiske Torpedo Zhodino erklærer FC København sig videre til næste runde af Conference League-kvalifikationen. Returkampen spilles på neutral bane i russiske Kazan i næste uge på grund af EU’s sanktioner mod Hviderusland. »Vi skal huske, at vi skal tabe 0-4 i Rusland, hvis det her skal gå galt. Så på den måde har vi skabt os et rigtigt fint udgangspunkt. Jeg kan ikke se, at vi kommer i problemer, men kampen skal stadig spilles. Der er kun pause, for der skal stadig spilles 90 minutter, men vi har givet os selv det bedst mulige udgangspunkt«, siger FCK-træner Jess Thorup ifølge Ritzau.