0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Mathias Greve er en af de bedste spillere på Randers-holdet, men han har nu underskrevet en fireårig kontrakt med Brøndby.

Brøndby køber stærk profil hos superligarival Randers FC

Få de seneste nyheder fra sportens verden.

FOR ABONNENTER

Fodbold. Det bliver danmarksmesteren Brøndby IF, der i fremtiden får glæde af offensivspilleren Mathias Greve, som det seneste halvandet år har spillet for Randers FC med stor succes. Onsdag aften meddeler Brøndby, at klubben har købt Mathias Greve og udstyret ham med en fireårig kontrakt. Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, er glad for at kunne give cheftræner Niels Frederiksen et nyt offensivt kort efter salget af Jesper Lindstrøm tidligere på sommeren. Greve kan både spille på kanten og som offensiv midtbanespiller. »Mathias har jo udviklet sig til at være en superligaprofil i sin tid i Randers FC, hvor han bare er blevet stærkere og stærkere og har været en væsentlig del af den offensiv, der har voldt så mange hold problemer i sidste sæson. Nu kommer han med power og sin intense måde at spille på og skal bidrage i Brøndby. Sidste sæson var han involveret i et mål med enten assist eller scoring i lige godt hver tredje kamp. Det er en stærk statistik som midtbanespiller«, siger fodbolddirektøren. 26-årige Greve har spillet 181 superligakampe. Størstedelen har han spillet for OB.

Brøndby oplyser også onsdag, at klubben køber endnu en spiller. Kevin Tshiembe skifter til Brøndby fra Lyngby. Forsvarsspilleren har fået en fireårig kontrakt

Cykling. Under overvældende publikumsinteresse præsenteredes en håndfuld af Danmarks førende professionelle cykelryttere i gadeløbet Le Tour Revanchen i Struer onsdag aften, og det må siges, at de i allerhøjeste grad leverede varen. Søren Kragh Andersen (Team DSM) forsøgte med et fremstød i finalen, men efter en knaldhård time plus fem runder på den 1,8 km lange rundstrækning susede Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) først over stregen. Asgreen havde sørget for voldsomt tempo straks fra start, hvilket skabte en kraftig udskilning, og han levnede ingen af konkurrenterne nogen mulighed for at slippe fri.

Cykling. Som den eneste dansker er 24-årige Mathias Norsgaard Jørgensen (Movistar) til start i den 82. udgave af Portugal Rundt, og han slap fint fra premieren på den 5,4 km lange prolog i Lissabon. Den tempostærke Norsgaard blev nr. 5 slået med 16 sekunder af portugiseren Rafael Reis fra 3. divisionsmandskabet Efapel, der sejrede 10 sekunder foran landsmanden og holdkammeraten Mauricio Moreira. Det var tredje gang efter 2016 og 2018, at Rafael Reis formåede at slå til på den indledende enkeltstart i hjemlandets rundtur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce