Fodbold. Simon Kjær kan se frem til en pause på mindst seks måneder, efter han har været gennem en vellykket operation for en korsbåndsskade i det ene knæ, skriver AC Milan på klubbens hjemmeside. Den danske landsholdsanfører blev båret fra banen efter et uheld i første minut af Serie A-kampen mod Genoa forleden. På fredagens pressemøde beklagede cheftræner Stefano Pioli, at hans skal undvære sin midterforsvarer. »Der er dyb forfærdelse. Vi kender værdien af spilleren og frem for alt hans kvaliteter på et menneskeligt plan. Simon er en vital del af vores omklædningsrum, når det kommer til intelligens og karisma, og vi er alle meget tæt på ham«, sagde Pioli.
Ny CL-trumf for Aalborg, stor afbrænder af Dolberg og Simon Kjær båret udHåndbold. Holland vandt den igangværende VM-slutrundens største sejr og scorede sig ind på tredjepladsen over flest mål i samme VM-kamp for kvinder, da Puerto Rico blev besejret 55-15. Den største sejrsmargin er på 48 mål fra da Ungarn slog Australien 57-9 i 2005, mens Sverige har rekorden for flest mål i samme VM-kamp fra en sejr på 66-21 over Australien i 2009. Fredagens øvrige kampe endte med sejre på 31, 28, 22, 18, 10 og 10 mål, mens den tætteste var Serbiens sejr over Polen på 25-21.
Overblik: Alle resultaterne fra kvindernes VMFodbold. To danske spillere på kontrakt i udenlandske klubber stopper deres karriere efter denne sæson. Når Allsvenskan afvikler sidste runde lørdag, bliver det sidste kamp for Hammarbys 36-årige målmand, David Ousted. »For tre måneder siden besluttede min familie og jeg, at det var tid til et nyt kapitel og nye eventyr i vores vores liv«, skriver David Ousted på Twitter. 34-årige Thomas Enevoldsen, der blev dansk mester med AaB i 2008 og opnåede 11 landskampe og var med til VM i 2010, har allerede spillet sin sidste kamp for amerikanske Orange County. Han kom ind i de sidste 30 minutter, da Orange County i sidste uge vandt 3-1 over Tampa Bay Rowdies i finalen i USL Championship, der er den næstbedste række.
Verdenskortet: Antallet af danskere i udlandet runder endnu en vild milepælSejlsport. De olympiske mestre i 470-jolle, briterne Hannah Mills og Eilidh McIntyre, fik den pris som årets kvindelige sejler i verden, som Anne-Marie Rindom var en af de fem nominerede til. Prisen blev uddelt af Den Internationale Sejlunion, World Sailing, mens Danmarks OL-guldvinder i laser radial er i Oman for at dyste om dette års verdensmesterskab. Førstedagens konkurrencer blev aflyst på grund af manglende vind, og Anne-Marie Rindom fik derefter en fin start med placeringerne 7 og 8, hvilket rakte til den samlede føring efter to sejladser. Derpå fulgte en 16.-plads og en diskvalifikation, som har sendt Anne-Marie Rindom ned som nummer 11 med 31 point og dermed tredjebedste dansker efter Michala Norsell på 7.-pladsen med 28 point for 3-46-9-16 og Anna Munch på 9.-pladsem med 29 point for 36-6-6-17. Belgieren Emma Plasschaert fører med 16 point. Prisen som årets bedste mandlige sejler gik i øvrigt til australieren Tom Slingsby.
Efter mere hæder er den olympiske mester tilbage i jollen og sin savnede hverdag for at sejle VMFodbold. Den sidste tyske spiller, der var med til at vinde VM i 1954, er død. Horst Eckel, der blev 89 år, spillede alle seks kampe ved slutrunden i Schweiz og var yngste spiller, da Tyskland besejrede Ungarn i finalen med 3-2. Han spillede i alt 32 landskampe og blev desuden tysk mester med Kaiserslautern i 1951 og 1953.
Badminton. Viktor Axelsen bliver eneste dansker i semifinalerne ved World Tour Finals på Bali i Indonesien, hvor lodtrækningen resulterede i, at han igen skal møde inderen Lakshya Sen, som han slog i to sæt i den indledende pulje. Den anden semifinale står mellem Kunlavut Vitidsarn fra Thailand og Lee Zii Jia fra Malaysia. Herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen skulle vinde 2-0 i deres sidste puljekamp for at kunne avancere, så efter Marcus Fernaldi Gideon/Kevin Sanjaya Sukamuljo havde vundet første sæt endte kampen som en pjattet farce uden intensitet, som indoneserne vandt 21-15, 17-21, 21-9. Både Line Christophersen og mixeddoublen Mathias Christiansen/Alexandra Bøje vandt deres sidste, betydningsløse gruppekamp efter at have tabt de to første.
Badminton. Det Internationale Badmintonforbund har kåret Viktor Axelsen som årets mandlige spiller 2020-2021. »Det betyder meget for mig. Tak til mit team, trænere, venner, familie, mine konkurrenterne og alle«, sagde Viktor Axelsen i sin takketale, ved den videostreamet prisoverrækkelse. Han er den første dansker til at modtage prisen siden 1999, hvor Camilla Martin blev verdens bedste. Frem til 2007 var prisen fælles på tværs af køn.
Direkte sport i tv
Fredag 3. december
Golf. Tre danskere er i Alabama for at spille LPGA Q-Series og 25-årige Elily Kristine Pedersen ligger på en delt 1.-plads med to andre efter en første runde i 6 under par. »Det er et maraton i denne uge, ikke en sprint. Men det er dejligt med en god start«, siger Emily Pedersen til lpga.com. Nicole Broch Estrup indledte med en runde i 1 over par (1 bogey og 17 pars) og amatøren Karen Fredgaard er 4 over par (1 birdie, 1 bogey og 2 dobbeltbogeys). Der spilles to gange fire runder på to forskellige baner i turneringen, som giver de 45 bedste adgang til LPGA Tour i 2022. Efter de første fire runder skæres feltet ned fra 110 til 70 spillere.
Fodbold. A-landsholdets målmandstræner, Lars Høgh, er blevet optaget i Hall of Fame af Dansk Boldspil-Union (DBU). Det var Michael Laudrup som overbragte nyheden til den tidligere målmand. »Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner. Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner. Både min familie og jeg er meget stolte over optagelsen i Fodboldens Hall of Fame«, siger Lars Høgh til DBU.
Atletik. Tidligere præsident for Det Internationale Atletikforbund, Lamine Diack, er død i en alder af 88 år. Lamine Diack fik i efteråret en dom på fire års fængsel for korruption. Han var anklaget for at have modtaget bestikkelse mod at dække over positive russiske dopingtest. Lamine Diack var præsident hos det Det Internationale Atletikforbund fra 1999 til 2015.
Håndbold. TTH Holsterbro-træner Søren Hansen er blevet sygemeldt på ubestemt tid med stressrelaterede symptomer. Assistenttræner Claus Uhrenholt overtater midlertidigt rollen som cheftræner.
Basketball. Memphis Grizzlies bankede Oklahoma City Thunder 152-79 og slog med marginen på 73 NBA-rekorden for største sejr. »Aftenens kamp er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvem vi er som hold, sagde Oklahoma City Thunders cheftræner, Mark Daigneault, efterfølgende til ESPN.
Fodbold. Der bliver delt gratis tatoveringer ud, når Atletíco Mineiro fejrer deres første brasilianske mesterskab siden 1971. Det rapporterer den lokale radiostation Belo Horizonte. Det var en 3-2 sejr over Bahia som torsdag sikrede Atletíco Mineiro Serie A-trofæet. Det er klubbens sponsor, byggefirmaet MRV, som betaler for tatoveringerne.
Fodbold. Manchester United vandt torsdag 3-2 over Arsenal. To af Manchester Uniteds mål blev scoret af Cristiano Ronaldo, og portugiseren rundede dermed en milepæl med 801 scoringer i sin karriere. Torsdagens kamp blev den sidste med Michael Carrick som midlertidig manager for Manchester United. Carricks har været i klubben i 15 år på både spiller- og trænersiden men forlader nu helt klubben. Det bliver tyske Ralf Rangnick som overtager holdet, og han debuterer som manager søndag mod Crystal Palace. På Tottenham Hotspur Stadium tog Pierre-Emile Højbjerg i mod sine landsmænd, da Tottenham mødte danskerklubben Brentford. Kampen endte 2-0 til Tottenham efter et selvmål fra Sergi Canós og et mål fra Son Heung-min.
Ishockey. Rungsted Seier Capital besejrede torsdag nordjyske Frederikshavn White Hawks 3-2 efter straffeslag. Det er anden sejr i træk for Rungsted, som ellers har haft en langsom sæsonstart. Rungsted ligger nummer seks i tabellen, Frederikshavn nummer tre.
Fodbold. Med en 2-0 sejr på hjemmebane over Esbjerg, kan Hvidovre nu kalde sig topholdet i 1. division. Dog kan Hvidovre blive væltet af pinden allerede fredag, hvis FC Helsingør vinder over Hobro.
Håndbold. Fire østrigske håndboldspillere skal 10 dage i isolation, efter de blev testet positive med corona før VM-kampen torsdag. Dermed stillede det østrigske kvindelandshold kun med 12 spillere mod Kina. De fire smittede er Petra Blazek, Sonja Frey, Stefanie Kaiser og Nina Neidhart. Østrig vandt kampen 38-27.
fortsæt med at læse


























