Forleden havnede jeg i et ‘hul’ på Youtube. Det er der rig mulighed for i denne coronatid. Jeg genså højdepunkter fra nogle af de markante landskampe i Parken i 2010’erne. Hvordan Nicklas Bendtner med en tot sat op på toppen af hovedet scorede to gange på Italiens Gianluigi Buffon i 2013 uden reel kampform i benene og efter at være blevet arresteret tidligere samme år.
Hvordan Michael Krohn-Dehli satte sig triumferende ned på græs set og slog ud med armene efter at have scoret til 1-0 mod Portugal i 2011. Og hvordan Zlatan Ibrahimovic gjorde sig til Københavns kejser for en aften i playoffkampen frem mod EM 2016.
Dernæst genså jeg målene fra det 2021, der bød på alt fra coronalandskamp mod Moldova i regnvejr uden roligans på MCH Arenas tribuner til EM-semfinalen på Wembley mod England.
Og så slog det mig, at de mange videoer fortalte én stor historie. For mens det i 10’erne mest var mænd i mørkt tøj, der jublede og klappede efter de danske scoringer, var billedet et andet i 2021.
