0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jv'rgen Fromme/Ritzau Scanpix
Foto: Jv'rgen Fromme/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland henter prominent tysker, og HB Køge lejer dansker i Brentford

De seneste nyheder fra sportens verden.

Fodbold. FC Midtjylland henter noget af en sjældenhed til Superligaen: En tysker med 4 landskampe, 156 kampe i Bundesligaen og 46 kampe i Premier League. Max Meyer har indgået en lejekontrakt for resten af sæsonen med FCM, der desuden har en option på at købe den 26-årige midtbanespiller, der er på kontrakt i tyrkiske Fenerbahce, hvor det i denne sæson er blevet til begrænset spilletid. »At vi kan tiltrække en spiller med hans CV og kvalitet, bringer stor stolthed i hele klubben«, siger sportschef Svend Graversen på FC Midtjyllands hjemmeside. Max Meyer fik et tidligt gennembrud i Schalke 04 og debuterede på landsholdet som 18-årig. Har har desuden spillet for Crystal Palace og FC Köln.

FC Midtjylland var involveret i endnu stor handel efterfølgende, da Mads Døhr Thychosen efter to et halvt år i FC Nordsjælland blev købt tilbage i en byttehandel, hvor den 19-årige offensivspiller Mads Hansen blev sendt den anden vej.

Fodbold. Brøndby fik lukket et af transfervinduet sidste handler, da langvarige forhandlinger med norske Viking resulterede i en kontrakt til sommeren 2026 til den 22-årige newzealandske midtbanespiller Joe Bell.

Fodbold. Midt i transfervinduet var der også plads til spillere, der rent faktisk var på banen og det med et trods alt overraskende udfald. Efter at have vundet den franske pokalturnering seks af de seneste syv sæsoner blev Paris SG sendt ud i ottendedelsfinalen af den nærmeste forfølger i ligaen, Nice. Kasper Dolberg blev udskiftet for Nice efter 63 minutter og var således ikke en del af den afgørende straffesparkskonkurrence efter 0-0 i den ordinære kamp. Lionel Messi og Kylian Mbappé scorede på PSG’s to første forsøg, men den 18-årige hollænder Xavi Simons brændte det det 14. og sidste forsøg, da Nice vandt 6-5. Nice har hjemmebane mod Marseille i kvartfinalerne, hvor de to hold fra den fjerdebedste række har trukket hinanden som modstandere: Bergerac Périgord og Versailles 78.

Fodbold. HB Køge har lejet en dansk spiller fra en Premier League-klub. Luka Racic spillede 9 kampe for Brentford inden oprykningen sidste sæson, og han har været udlejet til Northampton i den tredje bedste række, men den 22-årige danske forsvarsspiller har ikke fået kampe i den bedste række. Den tidligere FCK’er skal nu spille et halvt år i den danske 1. division med Daniel Agger som træner.

Fodbold. Riza Durmisi har spillet 23 landskampe, men ingen siden 2018, da han skiftede til Lazio, og nu skal den 28-årige venstreback forsøge at genstarte karrieren i Sparta Rotterdam. Den hollandske klub har for resten af sæsonen lejet Durmisi, der de seneste to sæsoner har været udlejet til henholdsvis franske Nice og Salernitana i den italienske Serie B. »Vi har i alle test set, at han er fit, og det har vi fået bekræftet under vores besøg ved Lazios træninger. Vi er imponerede over de muligheder, Riza Durmisi har for at hjælpe Sparta med at opnå målet om overlevelse«, siger Spartas tekniske direktør, Gerard Nijkamp, til klubbens hjemmeside om den tidligere Brøndbyspiller.

Fodbold. En spiller med en fortid i Sparta Rotterdam vil derimod hjem til Danmark. Efter fire år i Elfsborg har 27-årige Frederik Holst fået ophævet sin kontrakt med den svenske klub. »Det føles hårdt, og det er ikke sjovt, men det er sådan, det er. Det har ikke været nemt at træffe denne beslutning overhovedet, men det er baseret på private årsager, og jeg er taknemmelig for, at klubben forstår min situation«, siger Frederik Holst i en pressemeddelelse.

Seneste danske handler i transfervinduet:

  • FC Nordsjælland for det kommende halvandet år lejet 18-årige midtbanespiller Rocco Ascone af den franske mesterklub, Lille.
  • Lyngby har skrevet kontrakt med den 18-årige angriber Zean Dalügge, der har spillet 16 kampe for Esbjerg, men i længere tid har været ukampdygtig med en skade.
  • Efter at have fået ophævet sin kontrakt med Viborg har 27-årige Mads Aaquist skrevet kontrakt med Fremad Amager.

Seneste internationale handler:

  • I en alder af 38 år og efter 493 kampe i Serie A skifter nordmakedoneren Goran Pandev fra Genoa til Parma i Serie B.
  • Donny van de Beek er efter halvandet år uden det forventede gennembrud i Manchester United blevet udlejet til Everton.
  • Tottenham har sendt to spillere til Spanien. Giovani Lo Celso skal til Sevilla, mens 20-årige Bryan Gil lejes ud til Valencia.
  • Newcastle har lejet den 26-årige engelske venstreback Matt Targett.
  • Bournemouth jagter oprykning til Premier League med danskerne Philip Billing og Emiliano Marcondes i truppen, og de får nu selskab af den walisiske landsholdssspiller Kieffer Moore, der er i hentet i Cardiff.

Fodbold. FC København har været særdeles aktiv på transfermarkedet. Klubben meddeler således, at der i kølvandet på indkøbene af en nigeriansk kantspiller og en fransk angriber nu også er solgt en spiller samt hentet en anden hjem. Publikum i Parken har for sidste gang i denne omgang set landsholdsangriberen Jonas Wind optræde i den hvide trøje.

22-årige Jonas Wind skifter til den tyske Bundesliga, hvor han frem til 2026 er på kontrakt i Wolfsburg. FCK meddeler, at handlen har en positiv virkning på resultatet før skat på 83 millioner kroner, hvilket peger i retning af en handel til omkring 100 millioner kroner. Jonas Wind kom til FCKs talentafdeling i 2012 og nåede 114 kampe og 46 mål på førsteholdet.

»Det er meget svært at sætte ord på, hvad FC København betyder for mig. Klubben har altid været en kæmpe del af mit liv, og jeg har haft et utal af store oplevelser her – både som ungdomsspiller og senior«, siger Jonas Wind og tilføjer: »Jeg har elsket at spille for FCK og holdt med klubben, siden jeg var dreng, og vores veje krydses helt sikkert igen«.

Jonas Winds nye klub ligger aktuelt placeret på en skuffende 15.-plads i den bedste tyske række. Hvad der er endnu mere prekært, er, at der kun er tre point ned til en direkte nedrykningsplads. Frem for at spille med om titlen i Superligaen, skal Jonas Wind i VM-året spille om at undgå nedrykning.

Øvrige handler på deadlineday

  • FC København siger også farvel til angriberen Kamil Wilczek. Polakken og FCK har ophævet kontrakten med øjeblikkelig virkning. Wilczek, der nåede 46 kampe og 14 scoringer i FCK, har i stedet skrevet kontrakt til sommeren 2024 med Piast Gliwice i hjemlandet.
  • Nicolai Jørgensen vender til gengæld hjem til FCK. Efter at have fået ophævet sin kontrakt med tyrkiske Kasimpasa har den 31-årige tidligere landsholdsspiller indgået en aftale med FCK for resten af sæsonen.
  • FC København har købt den 19-årige nigerianske kantspiller Akinkunmi Amoo i svenske Hammarby og udstyret ham med en kontrakt frem til udgangen af 2026. Amoo er noteret for 13 mål og 9 assist i 48 kampe for Hammarby.
  • Også den franske angriber Mamoudou Karamoko er ny FCK-spiller. Han skifter fra østrigske LASK på en aftale til 2026. I Linz-klubben har han i 27 kampe scoret ni mål.
  • Wolverhampton har ophævet kontrakten med 23-årige Oskar Buur, der i 2017 skiftede fra Brabrand. Det blev til 6 førsteholdskampe for Wolverhampton, der i en halvsæson udlejede den tidligere AGF’er til Grasshoppers i Schweiz.
  • To handler fra den danske 1. division: Esbjerg har hentet den 23-årige midtbanespiller Yacine Bourhane i hollandske Go Ahead Eagles og udstyret manden fra Comorerne med en kontrakt til udgangen af 2024. Helsingør har skrevet kontrakt med den tidligere Sønderjyske-målmand Sebastian Mielitz. Tyskeren kommer fra Viktoria Köln på en kontrakt til sommeren 2024.
  • AaB har ophævet lejeaftalen med den 29-årige nordmakedonske angriber Aleksandar Trajkovski fra spanske Mallorca. Samtidigt er Marcus Hannesbo blevet udlejet til Fredericia i 1. division for resten af sæsonen.
  • Den 22-årige midterforsvarer Frederik Alves Ibsen skifter fra West Ham United til Brøndby IF på en kontrakt gældende frem til sommeren 2026. Frederik Alves Ibsen fik aldrig sin debut i West Ham og spillede i sidste sæson 10 kampe i den tredjebedste engelske række på en lejeaftale i Sunderland.
  • Premier League-klubben Burnley har købt den hollandske angriber Wout Weghorst i tyske Wolfsburg.
  • Randers FC har skrevet kontrakt med den 23-årige svenske forsvarsspiller Mattias Andersson for resten af sæsonen. Han har senest spillet i Sion i Schweiz.
  • Viborg polstrer defensiven med den schweiziske midtstopper Nicolas Bürgy. Han er lejet i Young Boys.
  • Silkeborg har lejet Lukas Engel hos Vejle for resten af sæsonen.
  • Liverpool har købt den 25-årige colombianske kantspiller Luis Diaz af FC Porto.
  • Atalanta har lejet den 21-årige rumænske kantspiller Valentin Mihaila af Parma.
  • Juventus har til den defensive midtbane sikret sig den schweiziske landsholdsspiller Denis Zakaria fra Borussia Mönchengladbach.
  • Tottenham han hentet to spillere i Juventus. Midtbanespilleren Rodrigo Bentancur fra Uruguay har skrevet kontrakt til 2026, mens den svenske angriber Dejan Kulusevski er lejet for det kommende halvandet år.

Fodbold. Det Polske Fodboldforbund har ansat Czesław Michniewicz som afløser for portugiseren Paulo Sousa, der i december sagde sit job op for at blive træner for Flamengo i Brasilien. 51-årige Michniewicz er tidligere målmand og har udover tre år som U21-landstræner fra 2017 til 2020 været ansat i en lang række polske klubber, senest Legia Warszawa, som han gjorde til polsk mester i 2021, inden han blev fyret i oktober. Polen skal i marts på udebane møde Rusland i VM-kvalifikationens playoff, hvor vinderen efterfølgende har hjemmebane mod Sverige eller Tjekkiet.

Fodbold. Et år efter han blev fyret i hjerteklubben Chelsea, er Frank Lampard tilbage i Premier League som manager. Den 43-årige er ny boss i Liverpool-klubben Everton, der for nylig fyrede spanieren Rafael Benitez. Lampards første opgave bliver pokalkampen mod Brentford på lørdag.

Olympisk. Coronaen har ikke helt sluppet taget i den danske OL-delegation. Tre ishockeyspillere – Nicklas Jensen, Phillip Bruggisser og Jesper Jensen – er således ikke med i flyet mod Beijing mandag. Trioen har været testet positive indenfor de seneste 30 dage og skal derfor gennem skærpede indrejsekrav, selvom de er ude af den danske isolationsperiode. »Vores medicinske stab vurderer på baggrund af de data og erfaringer, som vi har fra tidligere smittede mandlige og kvindelige spillere, at alle tre spillere er meget tæt på at teste negativt i forhold til OL-værternes protokoller«, siger ishockeyholdenes delegationsleder Kim Pedersen. Fem reserver - Nichlas Hardt, Mikkel Aagaard Hansen, Christian Wejse, Niklas Andersen og Mads Larsen - flyves endvidere til Kina for at kunne stå standby og skabe optimale træningsvilkår.

Fodbold. Dansk Boldspil-Union (DBU) skal finde en ny ansat til at styre den kommercielle afdeling. DBU oplyser til Ritzau, at man har stoppet samarbejdet med kommerciel direktør Ronnie Hansen. »Vi er ikke enige om den videre vej frem, men jeg vil gerne sige tak og ønske Ronnie Hansen alt det bedste fremover«, siger administrerende direktør Jakob Jensen i en skriftlig udtalelse i en mail fra DBU.

Karate. Den danske karateudøver Michel Corbalan er død, 23 år, på Aalborg Universitetshospital efter kort tids sygdom. Corbalan, der har repræsenteret Danmark internationalt, fik tidligt sit gennembrud i karate, og han var efter en meget flot sæson 2018 indstillet som en af kandidaterne i kåringen Årets Fund. »Michel var en fantastisk fighter, en fremragende atlet og en unik rollemodel, som er blevet taget fra os ALT, ALT for tidligt«, skriver landstræner (kumite), Allan Busk, på Facebook.

Atletik. Det var for godt til at være sandt, da amerikaneren Ryan Crouser tilsyneladende forbedrede sin indendørsverdensrekord i kuglestød med hele 56 centimeter.

Ed Jones/Ritzau Scanpix
Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix

Ved Millrose Games i New York blev den olympiske mester i første omgang ellers noteret for alle tiders længste stød med 23,38 meter, men laserteknologien, der måler op, havde svigtet og stødet var reelt omkring 22,50 meter. Det skriver atletikhjemmesiden letsrun.com. »A new world record«, lød det fra halspeakeren i New York, inden det gik op for officials, at det var gået helt galt med opmålingen.

Amerikansk fodbold. NFL-finalen, den såkaldte Super Bowl, bliver et opgør mellem Cincinnati Bengals og Los Angeles Rams. Cincinnati Bengals bookede den første finalebillet ved at komme fra baghjul og levere et stort comeback mod Kansas City Chiefs, der blev slået 27-24. Kansas førte ellers 21-3. Los Angeles Rams trak det længste strå mod San Francisco 49ers, da de vandt 20-17 og spillede sig i finalen for anden gang på tre år. 13. februar afvikles Super Bowl på Rams’ hjemmebane, hvor Cincinnati spiller finale for første gang siden 1989.

Cykling. Den britiske OL-guldvinder i mountainbike Thomas Pidcock er nu også verdensmester i den anden terrængående disciplin cykelcross. På ruten i den amerikanske by Fayetteville angreb den 22-årige Ineos Grenadiers-rytter på den fjerde af de ni omgange, og ingen var i stand til at byde ham modstand. Pidcock, der i fraværet af verdensmestrene gennem de seneste syv år hollænderen Mathieu van der Poel, fire titler, og belgieren Wout van Aert, tre, var storfavorit, nåede til mål et halvt minut foran den hollandske europamester Lars van der Haar, der i spurten om sølvet besejrede sæsonens belgiske World Cup-vinder Eli Iserbyt.

Tennis. Avancementet til 3. runde i Australian Open giver nu bonus på verdensranglisten for Clara Tauson. På mandagens opdaterede liste er den 19-årige rykket fem pladser frem så hun nu er nummer 34, hvilket er karrierens højeste placering. Australian Open-vinderen Ashleigh Barty sidder tungt på førstepladsen efter sejren i finalen mod Tauson-besejreren Danielle Collins, som før første gang i karrieren er top-10-spiller. På mændenes rangliste avancerer Holger Rune to placeringer, så han nu er nummer 97 i verden. Serberen Novak Djokovic topper foran den tabende Australian Open-finalist Daniil Medvedev. Vinderen i Melbourne, Rafael Nadal, er nummer 5.

Fodbold. Canada tog en historisk sejr i VM-kvalifikationen søndag på hjemmebane med 2-0 over USA. Canada er nu rigtig tæt på en billet til slutrunden i Qatar. Canada, der fører kvalifikationen i regionen, havde ikke slået USA i en VM-kvalifikationskamp siden 1980.

Fodbold. Senegal fik kamp til stregen i kvartfinalen i Africa Cup of Nations i Cameroun, hvor Ækvatorialguinea fik udlignet til 1-1, inden Senegal scorede to gange i slutfasen og bookede semifinalebillet Burkina Faso. I den anden semifinale mødes Cameroun og Egypten.

Motorsport. Kevin Magnussen og holdkammeraterne på Chip Ganassi Racing milevidt fra en topplacering i 24-timers-klassikeren i Daytona. Chip Ganassi Racing sluttede på en sjetteplads i deres Cadillac ud af syv biler i DPi-klassen, som er den stærkeste klasse. Samlet endte Magnussens bil helt nede på 1

Håndbold. Landsholdsspilleren Line Haugsted siger farvel til Viborg og skifter efter denne sæson til Györ i Ungarn. Hun har fået en toårig kontrakt.

Ishockey. Målmand Frederik Andersen reddede 27 ud af 28 skudforsøg, da Carolina Hurricanes natten til mandag vandt 2-1 over San Jose Sharks i NHL.

Læs mere:

Annonce