Den lille finale. Tabernes duel. Verdens mest ligegyldige fodboldkamp. Ja, sært barn kan have mange navne.
VM-turneringens bronzekamp har alle dage været en underlig størrelse, for hvor må det være underligt at rejse hjem med to afsluttende nederlag i bagagen, når man nu for bare ganske få dage siden var så tæt på at nå det forjættede land, guldkampen om VM-pokalen.
»Jeg forstår, at det er bedre at blive nummer 3 end at blive nummer 4, men det, jeg tager med herfra, er, at vi ikke nåede finalen. Vi ville gerne have spillet finalen«, som Marokkos succestræner Walid Regragui udtrykte det før slutrundens 63. og næstsidste kamp – en kamp han i øvrigt også beskrev som »den værste, man kan spille«.
I det hæsblæsende og underholdende bronzeopgør på Khalifa International Stadium i Al Rayyan, hvor de nordafrikanske fans var i markant overtal og støttede flot op om holdet, der via streng taktisk disciplin, stærk holdånd og nogle opsigtsvækkende og stabile individuelle præstationer den seneste måned, har skabt et gennembrud for et helt kontinent, var det nemlig landstræner Walid Regraguis udvalgte mænd, der via 1-2 mod Kroatien trak nitten.
1-0-målet i 7. minut var en ren perle udført til perfektion. En frisparksbold blev sendt ind i feltet, hvor den rutinerede Ivan Perisic headede bagud til en af VM’s store åbenbaringer, Josko Gvardiol, der som en anden Superman kom flyvende og hovedstødte ind bag målmand Bono. Kort efter fik Marokko udlignet, da Gvardiol og det kroatiske forsvar var i ubalance og ikke havde styr på Achraf Dari, som headede VM-overraskelsens første chance i mål.
Det var tydeligt, at de taktiske bånd var noget mindre stramme end tidligere i turneringen, og særligt Marokko, der havde mange reserver og sågar en 18-årig debutant med, var gavmilde i eget straffesparksfelt. Stjernerne Achraf Hakimi og Hakim Ziyech var typisk drivkræfterne i den marokkanske offensivs højre side, men tog for let på de defensive pligter, hvorfor Mislav Orsic med en følt og skruet afslutning på smukkeste facon kunne score til 2-1 kort før pausen.
I 2. halvleg satte kroaterne sig mere på opgøret, og den lille sportsglade balkannations tredje VM-medalje efter bronze i 1998 og sølv i 2018 var trods en hektisk slutfase reelt aldrig i fare mod et nedslidt marokkansk hold, som trods to nederlag på fem dage fik sat et varigt aftryk på VM-slutrunden.
VM-bronzekampene har det med at ende i glemmebogen, men når VM 2026 går i gang, kan alle formentlig huske, at det var i Qatar 2022, at et afrikansk hold for første gang for alvor blandede sig i titelkampen. Det var spillere som Achraf Hakimi, Noussair Mazraoui, Sofyan Amrabat, Hakim Ziyech og Azzedine Ounahi stærkt medvirkende til – og om tre et halvt år ved et udvidet VM med 48 hold (9 eller 10 fra Afrika) i USA, Canada og Mexico er de med igen.
Kampen minut for minut
fortsæt med at læse
