Hvis nogen af de 10.400 tilskuere, som overværede VM-slaget mellem Kroatien og Danmark torsdag aften havde glemt, at håndbold er en kontaktsport, så blev de lige mindet om det næsten konstant i løbet af de 60 minutter, opgøret varede.
Sjældent er der blevet delt så mange øretæver ud i et VM-opgør, hvor det danske hold var den ene part, og det betød, at en spiller som Mathias Gidsel næsten lå mere ned, end han stod op. Kampen var et slagsmål af den slags, som normalt udkæmpes i en skummel gyde, men nu skete det under projektørerne i Malmö Arena, og udover måske en lidt såret stolthed for nogles vedkommende, kom ingen alvorligt til skade.
Den brutale kamp fik for første gang i den seneste lille uge tændt publikum, der godt opildnet af både begivenhederne på banen og af et afsnit med syngende kroatiske tilskuere, fik tribunerne til at gynge.
Der blev piftet og heppet, og hvis Emil Jakobsen havde scoret i stedet for at tabe bolden i kampens sidste sekunder, var arenaen formentlig væltet. Nu endte det i stedet salomonisk 32-32, og selv om der anedes en lille skuffelse blandt de danske spillere, var den iblandet en vis tilfredshed.
Mathias Gidsel var dog alt andet end tilfreds. Men det var ikke så meget resultatet, som den hårdhændede behandling, han følte sig udsat for, som fik sindet i kog.
Knytnæve i maven
Det så faktisk også ud som om, kroaterne havde udset sig Mathias Gidsel som deres prügelknabe, og især Domagoj Duvnjak, der som sædvanlig lå fremskudt i forsvaret, gik rustikt til værks.
Mathias Gidsel mente i hvert fald, han fik en knytnæve i både mave og i nærheden af ansigtet, og den danske spiller undrede sig over, at de spanske dommere i det mindste ikke tjekkede hændelserne på tv-skærmen, når de nu havde muligheden.
»Jeg vidste godt, det har jeg prøvet i Berlin, at Duvnjak går hårdt til mig. Det er vigtigt for mig, at jeg bliver ved med at rejse mig op og vise, at det ikke sætter sig. men det er klart, jeg synes, knytnæver i håndbold ikke hører nogen steder hjemme«, sagde Mathias Gidsel.
Et af slagene tog hårdt på Gidsel, der lå temmelig længe på gulvet, inden han atter kom på højkant, men da dommerne ikke reagerede, fortsatte kroaterne med at dække hårdt op på den danske stjerne.
Gidsel var så træt af behandlingen, at han ikke havde lyst til at give Duvnjak hånden, da gyseren endelig fandt sin afslutning.
»Jeg synes ikke, han havde fortjent en hånd lige i sekunderne efter. Jeg har prøvet at spille mod Duvnjak nogle gange nu, og i Berlin oplevede jeg det samme. Så han fik ikke lige hånden bagefter, men efter kampen kunne vi godt se hinanden i øjnene, og jeg gav ham en venlig opsang og sagde, at nu glædede jeg mig til at se ham i Kiel om ikke så længe. Og jeg håber ikke, det bliver med knyttet næve denne her gang«, sagde Mathias Gidsel.
Hårdheden var ventet
De danske verdensmestre vidste godt, at Kroatien ville gå hårdhændet til værks. Det var deres mulighed for at komme tilbage i turneringen efter et indledende nederlag til Egypten, og taktikken lykkedes delvist.
Danmark haltede efter i lange perioder, men i løbet af anden halvleg var det som om, kræfterne slap op for kroaterne. Det lykkedes dog aldrig for Danmark at få skabt et ordentlig hul, og derfor var det helt lige til sidste fløjt.
Modsat Gidsel havde hans gamle makker fra GOG, Simon Pytlick, en fest mod Kroatien. Den unge back spillede en flot kamp og blev dansk topscorer med 9 mål.
Han bemærkede også, at kroaterne var gode »til at sidde oppe i hovederne på os«, men der lød ingen klagesang fra Pytlick. Nærmest tværtimod.
»Jeg synes egentlig, det var en sjov kamp at spille, og det var fedt, det der krigeriske de kom med og forsøgte at slå os ud med«, sagde Simon Pytlick.
Han synes dog også, at nogle af tacklingerne på Mathias Gidsel var lige til den hårde side, men det kom ikke som et chok, at det var kroaternes taktik.
»Det er ikke noget, jeg ikke har prøvet før. De prøvede at psyke os ved at slå igennem, og det synes jeg, de lykkedes o.k. med i starten. Men det er en del af spillet, og det er sgu sjovt nok. Jeg kan godt lide det der, hvor modstanderne tirrer en«, sagde Simon Pytlick.
En lektion for den unge mand
Landstræner Nikolaj Jacobsen prøvede gennem hele kampen at løse de opgaver, kroaterne satte ham på, og rent offensivt var løsningen 7 mod 6. Han ville i første omgang ikke sige noget om det hårde spil, før efter et gensyn med bataljen på video.
Men så sagde han alligevel:
»Vi er forskellige, men for min smag er det for voldsomt. Jeg er ikke enig med den linje, dommerne lagde. Vi vidste godt, at Kroatien skulle slå os på det. Det var deres chance at komme med en voldsom fysisk og prøve at kyse os«, lød det fra landstræneren.
Han tilføjede med henvisning til Mathias Gidsel, at det havde været »en hård kamp for den unge mand«.
Det kan Berlin-spilleren godt skrive under på, og selv om andre måske vil kopiere den kroatiske taktik, håber Gidsel på fairplay.
»Jeg går altid op i at være fair, og jeg håber da også, at modstanderen spiller fair og at de godt kan se, når de træder over grænsen. Der er noget, der ikke hører hjemme i håndbold, og det er et hårdt og fysisk spil«, sagde Mathias Gidsel.
Med det ene point kan Danmark selv afgøre den videre VM-skæbne. To sejre over henholdsvis USA og Egypten sender verdensmestrene op på førstepladsen i puljen.
fortsæt med at læse
