0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Wattmonsteret og ulveflokken er såret, men nægter at lægge sig ned og dø på brostenene

Kasper Asgreen elsker blodsmagen i munden, aggressiviteten og vanviddet, som er Flandern Rundt. Men han ved ikke med sikkerhed, hvor han står i den nye verdensorden.

FOR ABONNENTER

Det er pudsigt, hvordan nogle præstationer i sportens verden kan fremstå længere tilbage i tiden, end hvad der reelt er tilfældet. Som da Kasper Asgreens angreb iført Dannebrogstrøjen i Flandern Rundts afgørende stunder skabte en trio med ham, den hollandske mester Mathieu van der Poel og belgiske Wout van Aert. På Oude Kwaremont trådte sidstnævnte alt, hvad han kunne i pedalerne. Kun for at se afstanden op til de to andre blive længere og længere.

Mathieu van der Poel havde året forinden slået netop van Aert i spurten i målbyen Oudenaarde. Derfor var han stort set alles favorit mod Kasper Asgreen. Efter de begge havde rejst sig i sadlen for at spurte de sidste meter, måtte van der Poel badet i mælkesyre sætte sig ned igen.

Han rystede opgivende på hovedet. Asgreen brølede sin glæde ud, mens han krydsede stregen. Karrierens hidtil størst triumf var hjemme. Han kunne ikke have vundet på en større måde mod større modstandere.

Denne weekend er det blot to år siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce