Menneskesmuglerne i Libyen har ikke noget hjerte. De ser dig ikke som et menneske. De ser dig som en vare. Hvis du dør, dør du. Der kommer alligevel tusindvis af nye kunder til. Selv om de ved, at de drukner i Middelhavet, hvis de ikke når Europa.
Klokken er fire om morgenen. »Der er ingen vej tilbage nu«, råber en af menneskesmuglerne til mig. Hvis jeg ikke sætter mig ned i båden foran mine fødder, ryger jeg i bedste fald tilbage i den container, hvor jeg har siddet gemt væk sammen med de andre i en måned, fordi menneskesmuglerne ville have flere penge til den sidste del af rejsen mod Italien. Det er mere sandsynligt, jeg ender i fængslet i Libyen, som fortsat er ramt af efterdønninger af borgerkrigen. Jeg er her illegalt. Måske bliver jeg bare slået ihjel og mit lig efterladt på gaden. De hader migranter i Libyen.
Jeg forventede, at vi skulle krydse Middelhavet i en større båd. Ikke en gummibåd med en påhængsmotor. Gummibåden ligner en forvokset udgave af dem, som børn bruger i swimmingpools. Der skal 162 mennesker ned i vores. Flere af dem sidder allerede oven på hinanden, da jeg bliver dirigeret ned på en af bådens yderste pladser.
Jeg kan ikke svømme. Jeg har fortrudt, at jeg er taget af sted, og vil bare hjem til min familie i Gambia. Min nabo fra Tujereng er med på turen. Han er 11 år ældre og som en bror for mig. Jeg kan se i hans øjne, at han ikke ved, hvad han skal gøre. Måske fortryder han, at han tog mig med. Men den uhyggelige menneskesmugler har ret. Det er nu eller aldrig. Jeg træffer mit valg og hopper ned i gummibåden til min ‘bror’. Det ene af mine ben er inden for båden, mens det andet hænger udenfor. Sådan sidder jeg i 10-12 timer. I den periode aner vi ikke, præcis hvor vi er. Vi ved bare, at vi er på vej mod Italien, og havet bliver mere og mere aggressivt. Nogle andre både sætter ud samtidig med os. De ender med at kæntre, og mange drukner. Pludselig begynder vi at tage vand ind i båden. Folk forsøger desperat at dække hullet til med deres tøj. Nu dør jeg, tænker jeg. Jeg bliver ikke en succes i livet. Jeg bliver ikke professionel fodboldspiller. Jeg bliver kun 15 år gammel.
