Ind imellem er det lettest at mærke, hvor meget noget betyder, når man pludselig ikke har det længere. Eller kan det længere. Netop det er også Andreas Holst Lindgreens udgangspunkt, når han skal sætte ord på sit forhold til at løbe. Godt nok har den 19-årige atletikudøver kun prøvet at undvære det i korte perioder, men alene tanken om at få taget den mulighed permanent fra sig gør ham helt perpleks.
»Jeg kan slet ikke se mit liv uden løb«, starter han, før han går lidt i stå og så endelig fortsætter:
»Men altså ... Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg stod op i morgen og fandt ud af, at jeg ikke kunne løbe mere. Det giver mig så meget. Bare når jeg er skadet og ikke kan løbe, bliver jeg et fuldstændig forfærdeligt menneske at være sammen med. Selv om logikken måske tilsiger, at det tapper mig for kræfter, når nu jeg bruger så meget tid på det, oplever jeg egentlig det modsatte. At det giver mig energi. Og livsglæde«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
