Danmark har sendt 15 atletikudøvere til denne weekends inde-EM i den polske by Torun, der er kendt for sit stærke speedwayhold, og med truppen, der er den største i nyere tid, følger forventninger til netop de hurtigste danskere. Fem sprintere skal prøve lykken på 60 meter, og selv om de alle søger EM-succes, er deres resultater måske især vigtige, hvis man ser lidt længere frem i sæsonen.
»Der er helt klart et OL-perspektiv i Polen«, siger Dansk Atletiks elitechef, Bo Overgaard.