Succesdebutant fik årets sejr nr. 11

Lyt til artiklen

Efter et styrt og en andenplads lykkedes det på dagens 3. etape i det stærkt besatte Franco-Belge sæsonens britiske succesdebutant Mark Cavendish at erobre sin 11. sejr i sin første sæson som professionel hos tyske T-Mobile. Samtidig overtog gårsdagens vinder, belgieren Gert Steegmans (Quick Step), førertrøjen fra schweizeren Aurélien Clerc ved at besætte andenpladsen foran den australske stjerne Robbie McEwen (Predictor-Lotto). T-Mobile har på alle tre etaper satset intenst på at køre Cavendish i stilling. I torsdag styrkede den 22-årige englænder to km fra mål, i går blev han slået af Steegmans, men i dag klappede alt perfekt på den 196 km lange færd fra Bray Dunes i Frankrig til Poperinge i Belgien. CSC’er måtte stå af Det gjorde det til gengæld ikke for Team CSC, der nu er nede på fem ryttere, efter at Kasper Klostergaard måtte udgå på grund af problemer med det ene knæ. De kommende dage skal vise, om den unge danske slider, der også har Paris-Bourges på torsdag og ProTour løbet Paris-Tours søndag 14. oktober på sit program, tvinges til at stoppe sæsonen lidt tidligere end planlagt. Langt udbrud uden succes Dagens etape prægedes af et udbrud på godt 140 km med belgierne Maarten Wynants (Quick Step) og Evert Verbist (Chocolade Jacques), franskmanden Laurent Mangel (Ag2r) og hollænderen Dirk Bellemakers (Landbouwkrediet) som deltagere. De nåede op på et forspring på cirka otte minutter, men som de foregående dage havde sprinterholdene kontrol over situationen, og 20 km fra mål var offensiven neutraliseret. Franco-Belge slutter i morgen med 164 km fra Cuesmes til Doornik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her