Godt to måneder efter at Michael Rasmussen på et pressemøde i Hellerup stod frem og erkendte, at han af private, ægteskabelige årsager havde løjet om sine opholdssteder i perioden op til Tour de France, synes der omsider at komme skred i den sag, Den Internationale Cykelunion, UCI, for længst har bebudet mod den detroniserede danske bjergkonge. Ifølge Ritzaus Bureau har den 33-årige klatrespecialist i en samtale med den daglige chef for antidopingkommissionen, Anne Gripper, for lidt over to uger siden fået vished for, at UCI har sat punktum for den indledende fase, samt at næste akt udspilles i Monaco. Michael Rasmussen har nemlig kørt på licens fra forbundet i det lille fyrstendømme, og ifølge UCI’s regler er det så dette, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt der er basis for at dømme danskeren eller ej. Pedersen forventer to års karantæne Umiddelbart virker det imidlertid ikke, som om der er tale om nogen eksplosiv forcering af tempoet i processen, for endnu er papirerne ikke dukket op i Monaco. Og eftersom den kendelse, som på et tidspunkt afsiges dér, næppe bliver den endelige, kan der meget vel gå adskillige måneder, før Michael Rasmussen kender sin skæbne. »Jeg kan da sagtens forestille mig, at det bliver den uafhængige sportsdomstol, CAS, i Lausanne, som får det sidste ord at skulle have sagt«, fastslår Danmarks repræsentant i UCI’s øverste ledelse, den såkaldte management committee, Peder Pedersen. »Hvis forbundet i Monaco ikke idømmer Michael Rasmussen den toårs karantæne, som jeg bestemt forventer, UCI går efter, bliver der givetvis tale om appel til CAS. Og jeg regner med, at noget lignende vil være tilfældet, hvis Michael Rasmussen ikke er tilfreds med afgørelsen«. »Jeg hører bestemt til dem, der undrer sig over, at der er gået så lang tid, før der er kommet skred i sagen. Det virker umiddelbart, som om den har været lige til at gå til. Der foreligger en klar indrømmelse af forkerte oplysninger om whereabout, hvilket er ensbetydende med snyderi. Og hvis det havde været en affære, hvor eksempelvis Danmarks Cykle Union og Danmarks Idræts-Forbund var impliceret, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at der for længe siden ville være truffet en afgørelse«. »Jeg tror imidlertid også godt, at jeg ved, hvorfor den trækker ud. Den har været genstand for så overvældende offentlig opmærksomhed og præget af så mange divergerende påstande, at UCI simpelthen har ønsket at eliminere enhver fejlrisiko, inden det næste skridt er taget. Der er jo rent ud sagt blevet løjet så meget, at alle detaljer har skullet afprøves. Og sideløbende kører der også et spil mellem Michael Rasmussen og Rabobank, så der har virkelig været mange aspekter at tage hensyn til«. »Nu skal det også erindres, at UCI’s jurister har talrige andre opgaver end Michael Rasmussen-affæren at tage sig af. Her tænker jeg ikke kun på dopingproblemer. Når vi holder et ganske almindeligt bestyrelsesmøde, deltager tre jurister, fordi der efterhånden er så mange spidsfindige spørgsmål at forholde sig til. Og som måske er af mere presserende karakter end situationen omkring Michael Rasmussen«. »For ret beset har UCI jo ingen grund til hastværk. Her er netop en sag, som kan overvejes meget nøje. Jeg forstår da godt, hvis Michael Rasmussen er utålmodig, men det skal ikke have indflydelse på grundigheden«, fastslår Peder Pedersen. Tålmodighed en dyd Mens Michael Rasmussens kontakt med UCI foreløbig er stillet i bero efter udmeldingen om, at sagen helt i overensstemmelse med forretningsgangen er overgivet til cykelmyndighederne i Monaco, må det nu forudses, at hans italienske advokat, Federico Cecconi, henvender sig til forbundet i fyrstendømmet for at få fremskyndet behandlingen.
Cecconi er ekspert på området og har således været rådgiver for stribevis af cykelryttere, som har været i konflikt med reglementerne. Når Michael Rasmussen er så forhippet på at få afklaret sin situation, er det ganske naturligt. Han nærer stadig forventninger om at kunne videreføre karrieren i den kommende sæson, og han har da også vedligeholdt træningen, som om det bliver tilfældet. Samtidig har han tidligere over for Politiken forklaret, at han ikke agter at kaste sig ud i forhandlinger med eventuelle nye arbejdsgivere, før han ved, hvilken vare han kan tilbyde. Alt tyder dog på, at han må væbne sig med tålmodighed, for Peder Pedersens vurdering af, at CAS bliver endestationen, stemmer ganske nøje overens med den praksis, UCI hidtil har benyttet sig af, hvis et nationalt forbund ikke har afsagt en kendelse, der falder i moderorganisationens smag. »Jeg føler mig sikker på, jeg kommer til at køre i år«, siger Michael Rasmussen til Ritzau. Lavere niveau fremover Men den udtalelse synes snarere at bygge på forhåbninger end realisme, for når UCI efter langvarige funderinger har besluttet at opfordre til at indlede en disciplinærsag mod ham, skal denne udvikle sig næsten forbløffende gunstigt, hvis han skal slippe for straf. Skulle dette sidste blive udfaldet, kan han højst sandsynligt opnå kontrakt med et mindre italiensk hold.
