Efter torsdagens tætte duel mellem Daniele Bennati (Liquigas) og Mark Cavendish (High Road), hvor målfotoet skulle studeres, inden førstnævnte udråbtes som vinder, rakte det blotte øje i dag rigeligt til at fastslå, hvem der var først over stregen Atter var italieneren og englænderen hovedpersonerne, da de 177 fuldstændig flade kilometer fra Modena til Cittadella som ventet mundede ud i en massespurt, men denne gang var den 23-årige Cavendish et par længder foran rivalen. Spanieren Koldo Fernandez (Euskaltel) besatte trejdepladsen, mens den tyske veteran Erik Zabel som nr. 4 igen måtte erkende, at hurtigheden ikke rækker til en perfekt afslutning på det glimrende forarbejde, hans italienske Milram-holdkammerater Alberto Ongarato og Marco Velo leverer. Sæsonens sjette sejr Med revanchen i den sidste sprinterfestival, inden bjergene i morgen for alvor melder sig, noteredes Cavendish for sin anden etapesejr i Giroen og sin sjette triumf i denne sæson i alt, hvilket betyder, at han avancerer til førstepladsen på årets vinderliste, hvor belgieren Tom Boonen (Quick Step), spanieren Alberto Contador (Astana) og argentineren Juan José Haedo (CSC) allerede befinder sig. Egentlig overtrumfes de af Alessandro Petacchi, der har været over stregen som førstemand otte gange, men i forbindelse med dopingdommen, som senere førte til fyring fra Team Milram, blev italieneren også frakendt alle sine sejre i år. For Team High Road var det gevinst nr. 24, og det amerikanske mandskab er langt foran rivalerne, idet Quick Step i denne sammenhæng indtager andenpladsen med 18. Etapevinder måtte udgå High Road sled på de afsluttende km ihærdigt for at give Cavendish optimale betingelser, og med tyskeren André Greipel som den sidste fartsætter blev englænderen bragt eminent i position. Ligesom i går havde juryen besluttet, at tiden på etapen skulle tages tre km før mål for at undgå faretruende situationer frem mod opløbet, hvor ruten var præget af talrige sving. Det var medvirkende til, at rytterne forskånedes for uheld, som ellers har hjemsøgt dem på stort set hver eneste etape. Således måtte vinderen af 6. etape Matteo Priamo (CSF-Navigare) opgive at stille til start på grund af eftervirkningerne fra et tidligere styrt, og undervejs mod Cittadella måtte også Fabio Sabatini (Milram) udgå. CSC i spænding før bjergene Team CSC’s aktører slap helskindet gennem etapen, og i den danske lejr ses nu med spænding frem til den afgørende fase af løbet, som indledes i morgen, når feltet bevæger sig op i Dolomitterne på den 195 km lange 14. etape fra Verona til Alpe di Pompeago. »Meget afhænger af, i hvor høj grad de hidtidige strabadser har tæret på kræfterne, og det er vanskeligt at vurdere. Derfor er det også svært at lægge sig fast på, hvilke forventninger man egentlig skal have«, siger Team CSC’s sportsdirektør Kim Andersen. »Det værste er næsten, at vejrudsigten ikke ser alt for lovende ud. Og hvis det bliver koldt og regnfuldt, er det bestemt ikke lige Chris Anker Sørensens kop te«. »Nicki Sørensen er kommet sig over sit styrt på onsdagens etape. Det var første gang, han væltede siden sit alvorlige uheld under træningslejren i USA i februar, og han var noget fortumlet. Derfor satte han meget tid til, hvilket selvfølgelig ærgrede ham, men ellers er han tilsyneladende ikke mærket af den hårde medfart«. Rollen i rosa er næsten udspillet Sammenlagt fører italieneren Gilberto Visconti (Quick Step) fortsat, og han nærer et lønligt håb om at gøre det også efter i morgen, så han kan optræde i den rosa førertrøje også på den hårdeste af samtlige 21 Giro-etaper søndag. Han er udmærket klar over, at han er tæt på at have udspillet sin rolle, men han vil anse det for en ære at bære den eftertragtede trikot op mod målet på det berømte/berygtede Passo Fedaia, om det så sker langt, langt efter de ryttere, der dyster om hæderen. Det mest sandsynlige er nu nok, at Visconti må se sig detroniseret allerede i morgen, når det først gælder Passo Manghen og umiddelbart efter færden op mod målet i Alpe di Pampeago i 1.740 meters højde. Scenen skifter drastisk Ganske vist ser de første to tredjedele af den 195 km lange etape ganske tilforladelige ud, men så kan det ellers nok være, at scenen skifter drastisk. Godt 23 km er turen op til toppen af Passo Manghen – altså en af de lange, seje stigninger, som eksempelvis det danske håb Chris Anker Sørensen ynder – og specielt de sidste seks km tærer voldsomt på kræfterne med en procent på konstant over 10 og helt op til 16 visse steder. Fra bjergspurten går det nedad i susende fart, inden den otte km lange finale op mod Alpe di Pompeago. Den første halvdel stiger det omkring otte procent, men resten af vejen har mere karakter af en stejl mur på – det perfekte terræn for de deciderede bjergspecialister. Og det er vel at mærke kun hors d’oeuvren inden det bugnende festmåltid søndag og mandagens overdådige dessert i form af den svimlende bjergenkeltstart op til Plan de Corones i 2.273 meters højde.