Mens løbets formodede favoritter vogtede på hinanden næsten lige til det sidste, kunne den 27-årige italiener Emanuele Sella (CSF-Navigare) med opbydelsen af sine sidste kræfter kæmpe sig over målstregen som sejrherre i det første store bjergdrama i årets Giro d’Italia. Sella havde været i udbrud i 180 af de 195 km på 14. etape fra Verona til Alpe di Pompeago, og han splittede den 13 mand store frontgruppe, da han angreb på Passo Manghen knap 60 km fra mål. Han udgjorde ingen trussel i det samlede klassement, eftersom han satte meget tid til, da han styrtede forleden og sammen med blandt andre Nicki Sørensen kom i mål med et minus på lidt over 18 minutter. Men det ændrer ikke på, at han leverede et formidabelt soloridt, og ved målpassagen i 1.740 meters højde var han 4.38 min. foran den nærmeste forfølger, den hviderussiske pointløbsverdensmester Vasil Kiryienka (Tinkoff). Visconti tabte 18 minutter Væsentligt senere kunne landsmanden Gabriele Bosisio (LPR), vinder af 7. etape til Pescocostanza, lade sig hylde som den ny indehaver af løbets rosa førertrøje. Den hidtidige førstemand Giovanni Visconti (Quick Step) havde håbet på at kunne bære den eftertragtede trikot yderligere en dag, men tinderne var for voldsomme til, at den drøm kunne gå i opfyldelse. Han satte som nr. 58 18.02 min. til, og eftersom Bosisio, der inden etapen lurede på andenpladsen med et minus på 5.50 min., kun mistede 10.37 min. på dagens 21.-plads., rykkede han klart forbi Visconti. Kortvarigt eventyr Imidlertid må Bosisio nok se i øjnene, at eventyret i rosa ikke kommer til at vare længe for hans vedkommende, for lige efter ham i klassementet følger nu en stribe topnavne med Tour de France-kongen Alberto Contador (Astana) på andenpladsen. Contador er kun fem sek. efter, mens Marzio Bruseghin (Lampre) følger yderligere 25 sek. efter på tredjepladsen. Og de øvrige i den nyetablerede top 10 er i rækkefølge så stærke ryttere som Riccardo Ricco (Saunier Duval), Danilo Di Luca (LPR), Andreas Klöden (Astana), Denis Menchov (Rabobank), Gilberto Simoni (Diquigiovanni), Franco Pellizotti (Liquigas), og den hidtidige førstemand Visconti. Og med kun 1.35 mellem nr. 1 og 10 er der lagt op til enorm spænding i det videre Giro forløb. Chris Anker Sørensen nr. 20 Chris Anker Sørensen stred sig flot i mål som nr. 20, 10.23 min. efter Sella, som Team CSC’s bedste, og det skal blive interessant at se, om han formår at følge op på den præstation de kommende dage. Han indtager nu samme placering i klassementet 4.53 min. efter Bosisio Både Gustav Larsson og Nicki Sørensen befandt sig ligesom Chris Anker Sørensen længe i selskab med favoritterne, men måtte slippe en anelse før denne uden dog at sætte ret meget mere til. Svenskeren var over stregen som nr. 25, mens Nicki Sørensen blev 31, og de var henholdsvis 10.47 og 11.40 min. efter Sella. Larsson er fortsat den bedst placerede CSC’er sammenlagt som nr. 14 med et minus på 2.51 min. I holdkonkurrencen er det danske mandskab nr. 3 efter CSF-Navigare og Astana. 13 mand i udbrud Efter starten i Verona varede det ikke længe, før det udbrud etableredes, der skulle udvikle sig så succesrigt for Sella. Og det fik vel at mærke en sammensætning, der klart indikerede, at det kunne komme til at præge en stor del af etapen. 11 mandskaber var repræsenteret, og som det eneste havde Caisse d’Epargne tre mand – venezuelaneren José Rujano samt spanierne Joaquin Rodriguez og Francisco Perez – med. Desuden deltog den italienske verdensmester Paolo Bettini (Quick Step), Team CSC’s tyske veteran Jens Voigt, den første indehaver af førertrøjen, amerikaneren Christian Vande Velde (Slipstream), Vasil Kiriyenka, englænderen Charles Wegelius (Liquigas), kasakheren Maxim Iglinskiy (Astana), franskmanden Yoann Le Boulanger (Francaise des Jeux), italieneren Rinaldo Nocentini (Ag2r) og sloveneren Jure Golcer (LPR).
Menchov bedst blandt favoritterne Den bedst placerede af disse sammenlagt var Vande Velde, der inden etapen lå nr. 16 med et minus på 9.33 min., og at der i feltet var respekt for flokken i front, sås af, at der blev reageret, da der manglede lidt over 100 km.

Da var forspringet nået op i nærheden af otte minutter, men først og fremmest Gilberto Simonis Diquigiovanni og Riccardo Riccos Saunier Duval sørgede for, at holde lykkeridderne i snor uden dog at kunne tæmme Sella afgørende. Da turen op mod det første store tinde, Passo Manghen, indledtes med 57 km til mål, var forspringet stadig over syv minutter, men så var det slut med enigheden i førergruppen. Sella, der ønskede at styrke sin førerposition i bjergkonkurrencen, angreb, og det skulle altså vise sig at være et klogt træk. Af hans tidligere ledsagere var det foruden Kiryienka kun Rodriguez, Rujano og Bettini, der formåede at holde de fremtrædende skikkelser i klassementet fra livet. Længe virkede Simoni som den stærkeste blandt favoritterne, men det var Menchov, der på de sidste km sad tilbage med flest kræfter, og han kom i mål som nr. 6 på etapen 8.48 min. efter Sella. Både Contador og Klöden satte nogle få sekunder til, og virkede ikke så overbevisende, som mange havde ventet. Farvel til McEwen Allerede inden strabadserne indledtes havde flere ryttere valgt at trække sig tilbage i erkendelse af, at den resterende del af Giroen er så krævende, at det med henblik på senere opgaver vil koste alt for mange ressourcer at forsøge at kæmpe sig igennem den kommende uge. Den australske sprinter Robbie McEwen (Silence-Lotto) var blandt dem, der valgte at sætte kursen hjemover, hvilket i øvrigt er ganske normalt for hans vedkommende i Giro-sammenhæng på dette tidspunkt af løbet. Det hører imidlertid til sjældenhederne, at han forlader Italien tomhændet, som tilfældet er denne gang, hvor han slet ikke har formået at indfri forventningerne. To tredjepladser – på 9. og 12. etape – var alt, hvad han fik ud af besøget, og i betragtning af, at han siden 2002 hvert år har vundet mindst én etape og er noteret for 12 gevinster i alt, må det siges at være et yderst magert udbytte. Adskillige andre stod af I alt stillede 163 til start, idet yderligere to sprintere spanieren Koldo Fernandez (Euskaltel) og tyskeren Robert Förster (Gerolsteiner) havde fået nok. Heller ikke Gerolsteiner-kaptajnen Davide Rebellin syntes, det var morsomt at være med længere. »Jeg er simpelthen træt efter at have været i gang siden februar. Jeg har prøvet på at vinde en etape, men det lykkedes ikke«, konstaterede den italienske veteran, inden han forlod løbet. Med Fernandez, McEwen, Förster og Rebellin ude af billedet mistede Giroen samtidig nr. 6, 7, 8 og 9 i pointkonkurrencen. Undervejs på etapen vendte også blandt andre sprinterne Grame Brown (Rabobank), Luciano Pagliarini (Saunier Duval) og Mirco Lorenzetto (Lampre) samt amerikaneren Jonathan McCarty (Slipstream) strabadserne ryggen. Den hårdeste etape af alle i morgen Et enkelt blik på profilen for morgendagens etape rækker rigeligt til at konstatere, at der her er tale om en exceptionelt ekstrem udfordring, som er den hårdeste i denne 91. Giro-udgave. Fra startbyen Arabba i 1.602 meters højde går det direkte til vejrs mod toppen af Passo Pordoi og efter yderligere fire klatreture i hidsig rækkefølge, som ikke levner ret mange muligheder for de ryttere, der måtte miste kontakten med fronten, til at få kontrol over situationen igen, venter finalen op til Passo Fedaia – eller Marmolada som denne tinde også kaldes – 2.057 meter over havets overflade. Talrige er de dramatiske scener, der har udspillet sig på denne 13,3 km lange stigning med en gennemsnitlig procent på otte, men det er første gang bjerget indgår på Giro-ruten som målområde. Her præsenteres virkelig en etape, der giver mulighed for at skabe store afstande, og selv om den samlede distance kun er på 155 km, skal de aktører, som bliver sat, allerede når det går løs på Passo Pordoi, yde det maksimale for ikke at komme i konflikt med tidsgrænsen.