Riis henter spanske hjælpeben til Contador

Hjælperytter. Contador får et arsenal af spanske hjælperyttere med sig.
Hjælperytter. Contador får et arsenal af spanske hjælperyttere med sig.
Lyt til artiklen

Ganske som det kunne forudses, får den tredobbelte spanske Tour de France–vinder Alberto Contador en lille udvalgt skare af sine mest trofaste hjælpere og landsmænd med, når han fra næste sæson går i dansk tjeneste hos Bjarne Riis på Saxo Bank-SunGard. Da Riis i sidste uge proklamerede det spændende samarbejde slog han fast, at aftalen i første omgang kun gjaldt den 27-årige spanske stjerne selv, men chefen for det danske mandskab erklærede sig parat til at lytte til Contadors ønsker, og allerede dengang stod det klart, at Benjamin Noval, Daniel Navarro og Jesus Hernandez var stærkt inde i billedet.

LÆS OGS Å Contador hilser Michael Rasmussen velkommen
Det er da også de to tre, der alle deltog på Astana–mandskabet i årets Tour de France, som nu har underskrevet toårige kontrakter med Saxo Bank-SunGard.

31-årige Noval blev professionel i 2001 og blev efter tre sæsoner på det mindre spanske mandskab Relax hentet til US Postal i 2004.

Noval nåede at deltage i de to sidste af Lance Armstrongs syv sejrrige Tour de France–felttog og var allerede en del af Discovery Channel–kollektivet, da Alberto Contador ankom i 2007.

LÆS OGSÅ Matti Breschel forlader Riis og Saxo Bank

Navarro har vundet en enkelt gang
Navarro var helt klart den, der i kraft sin uvurderlige evner i bjergene gjorde sig mest bemærket af Contadors hjælperyttere under den nyligt overståede Tour, lige bortset fra den kasakhiske stjerne Alexandre Vinokourov.

Navarro debuterede som professionel i 2005 på Liberty Seguros, hvor Contador allerede befandt sig. Han skiftede i 2007 til Astana, og han deltog for første gang i Tour de France i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her