Barsk Brian Holm: Alex R. skulle have en omgang med våd søndagspolitiken

Lyt til artiklen

Begge de danske VM-kandidater, som i øjeblikket deltager i Storbritannien Rundt satte tid til på dagens 140 km lange 3. etape med start og mål i Stoke-on-Trent, hvor den 25-årige hollænder Lars Boom (Rabobank) både var først over stregen og erobrede løbets førertrøje fra den britiske spurtkanon Mark Cavendish (HTC-Highroad). Sidstnævnte var uden holdkammerater i den gruppe på omkring 25 mand, der kom samlet til mål, og HTC-Highroads to danskere Lars Bak og Alex Rasmussen satte henholdsvis 2.06 og 12.12 minutter til. Men hvor deres sportsdirektør og landsmand Brian Holm alligevel uddelte verbale roser til Bak, havde han ikke mange lovord tilovers for Rasmussen. En indsats til 03 »Vi havde en helt klar aftale om at angribe efter forplejningen, hvor vi fra sidste års tilsvarende etape vidste, at vi ville komme ind i sidevind«, fortæller Brian Holm.

LÆS OGSÅ Danskere hjælper VM-rival til succes

»Alligevel sad både Alex, australieren Mark Renshaw og ireren Matt Brammeier så langt tilbage, at de ikke kom med, da feltet splittedes. Det var simpelthen for dårligt, og de skulle have en omgang med en våd søndagspolitiken for den indsats, de leverede i dag. Den var til 03«.

Bak, Cavendish og Eisel i første gruppe
»Lars, Cavendish og østrigeren Bernhard Eisel var mellem de godt 25, der befandt sig i forreste gruppe og afgjorde etapen på det tidspunkt. Sky havde seks mand med, og det britiske hold sendte da også den unge englænder Alex Dowsett i udbrud, da der manglede 15 km«.

»Vi har ingen radiokommunikation i dette løb, så Lars og Eisel skulle selv finde ud af, hvad der skulle ske. Cavendish er ikke en type, der giver ordrer til andre undervejs, Det plejer Eisel at styre, og i dag valgte de to så at sætte sig i front for forfølgergruppen«.

Holm er imponeret af Lars Bak
»Specielt Lars ydede da også et stort arbejde, og jeg blev endnu engang imponeret af, de fantastisk lange føringer, han er i stand til at tage. Han er blevet en helt anden og meget bedre cykelrytter i denne sæson«.

»Der var bare den hage ved udviklingen på etapen, at ingen af de andre hold, ville bidrage til at hente Dowsett, så det blev skønne spildte kræfter for Lars og Eisel, der skulle have haft mere is i maven og ladet englænderen køre. Så kunne det være, at de andre hold var blevet nødt til at gribe ind«.

Holm hyper egen rytter forud for VM »To km fra mål slog Lars og Eisel ud på den sidste lille stigning og mistede så de to minutter. Cavendish sad derefter alene, og da Dowsett blev hentet indenfor den sidste kilometer, snød Rabobank, der intet havde lavet hele dagen både os og Sky. Det var bestemt ikke en etape, vi har grund til at være stolt af«. Boom fører med tre sekunder

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her