Monsteretape lover medrivende Giro-drama på mytisk Tour-tinde

Mindesmærke. Marco Pantani døde som 34-årig  i 2004 af en overdosis narkotika.
Mindesmærke. Marco Pantani døde som 34-årig i 2004 af en overdosis narkotika.
Lyt til artiklen

Mens en række af verdens bedste cykelryttere i disse dage spekulerer over, hvordan de kan udmanøvrere rivalerne på Cauberg-stigningen i udkanten af Valkenburg, når det på søndag gælder elitens opgør om VM-medaljer, kommer der en hilsen fra Italien om, at der venter en exceptionel udfordring af en ganske anderledes barsk karakter næste år. Giro d'Italia arrangørerne har nemlig offentliggjort, hvad de har tiltænkt aktørerne på en enkelt af den tre uger lange rundturs etaper, og det er mere end rigeligt til at slå fast, at kun de allerskrappeste klatrere får lejlighed til at være med i kampen om slutsejren. Martrende prøvelser for deltagerne Den 150 km lange 15. etape 19. maj får nemlig mål på en af de mest legendariske tinder i cykelhistorien, Col du Galibier, i 2.642 meters højde, og den afsluttende klatretur på 18 km op til toppen er blot afslutningen på en styrkeprøve, der ellers begynder så fredeligt, men varsler martrende prøvelser for deltagerne. Fra starten i Cesana Torinese suser rytterne 33 km ned i dalen, men så går det løs. Først med en færd på godt 25 km op til toppen af Col du Moncenis 2.095 meter over havets overflade, og efter en hidsig nedkørsel stiger det stort set de sidste 35 km. Undervejs passeres Col du Telegraphe og afbrudt af en lille tur nedad, gælder det den lange seje finale op til Col du Galibier. Andy Schleck sejrede i 2011 Det mytemættede bjerg indgik første gang på Tour de France-ruten i 1911, og 100 år senere blev det fejret med to forceringer af det skrappe bjerg. Den sidste af disse var samtidig en etapeafslutning med Andy Schleck som vinder. Giro-folkene lover i lanceringen af etapen, at det bliver en af de mest dramatiske, der nogensinde er set, og selv om det naturligvis først skal dokumenteres af pedalatleternes udfoldelser, forekommer det mere end sandsynlig, at det holder stik. Til minde om Pantani Etapen tjener også til endnu engang at mindes den italienske klatrelegende Marco Pantani.

Tusinder sørger ved Pantanis begravelse Denne leverede en af sine mindeværdige præstationer, da han på etapen fra Grenoble til Les Deux Alpes i 1998 angreb fire km fra toppen af Col du Galibier og i et fantastisk soloridt på knap 50 km holdt hjem til både etapesejr og den gule førertrøje. Det lagde grunden til italienerens samlede sejr, efter at han tidligere på sæsonen også havde vundet Giro d’Italia, og bedriften er foreviget via et mindesmærke på det sted, hvor han satte sin offensiv ind. Hele næste års Giro-ruten offentliggøres i øvrigt søndag 30. september i Milano.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her