Efter en uhyre vellykket sæson på landevejen, hvor kulminationen overfor den brede offentlighed nåedes, da han straks fra start erobrede den prikkede bjergtrøje i Tour de France og bar den i seks dage, er den tidligere verdensmester i parløb Michael Mørkøv nu tilbage på velodromen, og trods de forudgående, opslidende måneder i fri luft har han straks fra start demonstreret, at de gamle færdigheder blomstrer i bedste velgående. Sammen med hollænderen Pim Ligthar, der for Vacansoleil så sent som i lørdags satte punktum for strabadserne i Tour of Beijing, har den 27-årige dansker nemlig lagt sig i spidsen efter den første nat i sæsonens indledende seksdagesløb i Amsterdam. Henter moral på banen efter tæv på landevejen »Jeg har valgt at fortsætte direkte fra landevejen og ind på vinterbanerne, men der bliver i første omgang kun tale om at køre seksdagesløbet her i Holland«, fortæller Michael Mørkøv, der ud over sin opsigtsvækkende bedrift i Tour de France også har gjort sig bemærket med deltagelse i talrige lange udbrud, og således også viste særdeles offensiv kørsel i årets sidste optræden på landevejen i Paris-Tours forrige søndag. »Det er fedt at være tilbage på banen og rart at få noget moral efter mange tæv på landevejen«. »I dette løb kører jeg for en sjælden gangs skyld uden min vante makker Alex Rasmussen, som jo desværre ikke har mulighed for at køre igen før engang i marts«. Følte sig flyvende med det samme »Derfor er jeg ved denne lejlighed sat sammen med Pim Ligthart, der ligesom jeg selv er vokset op på banen og har hentet flere medaljer ved både World Cup og europamesterskaber, ligesom han har vundet et enkelt seksdagesløb«. »Vi har fået en kanonstart. Selv følte jeg mig flyvende, og Pim var særdeles velkørende, skønt han kom næsten direkte fra Kina«. »Vi vandt åbningsjagten, blev nr. 2 i begge tidskørsler og 3 i den sene jagt. Da vi samtidig hentede en god portion point, ligger vi på førstepladsen på omgangshøjde med tre andre par, når løbet genoptages i aften«. Verdensmestrene på femtepladsen Michael Mørkøv-Pim Ligthart er noteret for 63 point, hollænderne Peter Schep-Wim Stroetinga for 55, sidste års vindere, den belgisk-hollandske duo Iljo Keisse-Niki Terpstra for 51 og det tysk-hollandske par Robert Bartko-Jens Mouris for 31. De nærmeste forfølgere er på femtepladsen de belgiske verdensmestre Kenny De Ketele-Gijs Van Hoecke én omgang efter med 47. Marc Hester på hård opgave Løbets anden danske deltager, sejrherren fra den seneste seksdagesløb i Ballerup Super Arena for godt otte måneder siden, Marc Hester, er kommet på en hård opgave sammen med den urutinerede sydafrikaner Nolan Hoffman. De indtager 11. pladsen i det 14 par store felt med 24 point og et minus på fem omgange. Også løbets agterlanterne hollænderne Wesley Kreder og Melvin Boskamp er fem runder bagud med blot fem point. Kreder, der i søndags triumferede i det franske Tour de Vendée, kan så trøste sig med, at den sidste opgave på landevejen sikrede ham en toårig kontrakt med Vacansoleil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Den gamle minister har meget at være stolt over. Heldigvis stikker den nye ikke op for bollemælk
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard




























