Hvis Lance Armstrong ville gøre noget godt for den cykelsport, han siger, at han elsker, så skulle han have fortalt, hvordan han skaffede sig sine dopingstoffer.
Sådan lyder det fra den forhenværende minister Brian Mikkelsen (K), der i seks år sad i det internationale antidopingagentur Wadas eksekutivkomité og fra 2004 til 2006 var næstformand i organisationen, efter nattens doping-indrømmelse fra den forhenværende cykelstjerne Lance Armstrong.
»Jeg er ambivalent omkring sagen. På den ene side håbede jeg, at han var en unikt skabt genetisk cykelrytter, men på den anden side har man vidst, at der har været en hel generation af dopede cykelryttere«, siger han.
FAKTA Det sagde Armstrong
Brian Mikkelsen fortæller, at Wada i 2005, da man fik indført det såkaldte blodpas, som er en elektronisk journal, hvor en cykelrytters blodprofil og øvrige testresultater noteres i forbindelse med dopingkontrol, havde en klar fornemmelse af, at de fleste topryttere var dopede.
Dopinghandel på linje med narko
Han havde på linje med Anti-Doping Danmark og Danmarks Cykle Union håbet, at Armstrong havde løftet sløret for mere end sit eget forbrug af epo, blodtransfusioner og testosteron.
Nu er problemet der stadig, og mistanken mod cykelsporten ikke er fjernet
»Hvis han virkelig ville den cykelsport, som han siger, at han elsker, noget godt, så skulle han have fortalt, hvor han eksempelvis har fået epo fra. Det savner man«, siger Brian Mikkelsen.
»Handlen med doping er lige så stor som handlen med narkotika på verdensplan, og han kunne have været med til at stoppe bagmændene og det dopingspøgelse, der stadig er der«, siger han.
Mistanken er ikke fjernet
Eksempelvis havde den tidligere Wada-næstformand gerne set, at Armstrong havde fortalt, hvem der havde hjulpet han med at skaffe testosteron og bloddoping.
»Nu er problemet der stadig, og mistanken mod cykelsporten ikke er fjernet«, siger han.
fortsæt med at læse


























