Med en ny eminent opvisning i klatrekundskaber sikrede den spanske etapeløbskonge Alberto Contador (Astana) sig dobbelttriumf, da deltagerne i Baskerlandet Rundt i dag stilledes overfor den skrappeste udfordring i årets udgave af den bjergrige styrkeprøve. Det 26-årige fænomen, der ellers inden starten på løbet havde forsøgt at underspille sin rolle ved at erklære, at han var ved at være træt og trænger til en pause, virkede alt andet end udmattet, da han trådte an på den sidste af dagens stigninger.
Rival distanceret med 9 sekunder
Turen op ad Alto de Ixua var kun cirka fire km lang, men uhyre stejl, og selv om det tre km fra mål markeredes, at bjergspurten passeredes, var der langt fra tale om en luksusfærd resten af vejen.
Contador klarede imidlertid strabadserne så effektivt, at han på stregen noterede for et forspring på ni sek. til de nærmeste forfølgere australieren Cadel Evans (Silence-Lotto), den olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel) samt yderligere en spanier Antonio Colom (Katusha). Spanier i førertrøjen tabte 36 sekunder Først på syvendepladsen fulgte den spanske indehaver af førertrøjen Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne) med et minus på 36 sek., og det betød, at Contador stødte ham fra tronen. Den samlede stilling er for de otte første pladsers vedkommende identisk med etaperesultatet, og det indebærer, at italieneren Damiano Cunego (Lampre), hollænderen Robert Gesink (Rabobank), Luis Leon Sanchez og italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas) indtager placeringerne som henholdsvis nr. 5, 6, 7 og 8. Føler sig ikke sikker på sejren Trods den flotte præstation føler Alberto Contador sig langt fra sikker på at den endelige sejr er i hus. »Ni sekunders forspring til de nærmeste er ikke meget med tanke på, at vi på den sidste etape lørdag har en 24 km enkeltstart., lyder det forsigtigt fra spanieren, der ellers også har demonstreret betydelig styrke som temporytter. »Men selvfølgelig går planen nu ud på, at jeg skal stå øverst på podiet på lørdag. Det kræver yderligere to dages hårdt arbejde fra mine holdkammeraters side. Allerede på den netop overståede etape leverede de en fremragende indsats ved at køre dagens lange udbrud ind, og derfor er jeg også glad for, at jeg kunne gøre arbejdet færdigt«. Debutant imponerede atter




























