Hverken de konstant tilstedeværende og plagsomme duer eller hovedparten af den støt flydende menneskestrøm, der fremhæver Markuspladsen i Venedig som en af de mest søgte seværdigheder i verden, opdagede sandsynligvis, at der i går var noget ganske særligt på færde netop i disse omgivelser. Men for dem, der havde taget opstilling ved den interimistisk anrettede scene foran facaden af Dogepaladset, udspillede der sig et spektakulært skuespil. Her blev aktørerne i årets Giro d’Italia nemlig præsenteret. Det klassiske etapeløb tager i morgen fat på de tre ugers strabadser med en 20,5 km holdkørsel på Lidoen lidt længere ude i lagunen.
Overvældende jubel Og som et hvert andet show var dette også bygget op efter en plan, der mundede ud i en eksplosiv kulmination, da Astana-mandskabet med den amerikanske superstjerne Lance Armstrong som det sidste stilledes til skue. Jublen var overvældende, da den 37-årige amerikaner holdt sit indtog, og den steg, efterhånden som han forklarede sine bevæggrunde til at være til stede. »En væsentlig årsag til, at jeg er her, skal findes i den kamp for at komme kræften til livs, som jeg ofrer en stor del af min tid på«, forklarede Armstrong, da han blev interviewet længere end nogen af de øvrige deltagere til den direkte tv-transmission. »Sådan vil det også være resten af sæsonen. Det formål glemmer jeg aldrig, men selvfølgelig handler det også om at levere så godt et sportsligt resultat i Giroen som muligt«. I ngen kontakt til Kasakhstan Armstrong blev også spurt til, hvad der lige nu egentlig sker med hans Astana-hold, som tilsyneladende er i en dyb økonomisk krise. »Det er i øjeblikket meget svært at komme i kontakt med de personer i Kasakhstan, der er ansvarlige for den pengemæssige tilførsel, og rent faktisk aner jeg ikke, hvad der foregår lige nu«, fastslår den 37-årige amerikaner. »Selv har jeg ikke de store problemer i den retning, fordi jeg ingen løn får fra holdet. Men jeg forstår da udmærket, hvis andre ryttere og ikke mindst personalet omkring truppen har store vanskeligheder, når de ikke modtager de penge, som de skal bruge for at forsøge deres respektive familier«. »Jeg håber, at der findes en løsning, men selve deltagelsen i Giroen kommer i hvert fald ikke i fare. Derimod er det svært at overskue, hvad der sker længere frem. Måske bliver det nødvendigt at finde nye sponsorer, men det er ikke nemt i disse tider«. Trio sejlede væk i gondol Armstrong var helt åbenlyst særdeles villig til at snakke og virkede ikke særlig tynget af, at han så udpræget er den mediemæssige hovedperson i den italienske cykeludfordring. Efter i adskillige minutter at have været midtpunktet i en masende flok af reportere og fotografer, blev han smilende gelejdet væk fra området ned mod den nærliggende anløbsplads fra gondoler. Her steg han så ombord i et af de vuggende fartøjer sammen med tre af de andre formodede forgrundsfigurer i den forestående Giro, italieneren Gilberto Simoni (Diquigiovanni(), Ivan Basso (Liquigas) og Danilo Di Luca (LPR) – i modsætning til debutanten Armstrong alle tidligere vindere af den skrappe styrkeprøve. Og mens fotograferne klikkede på livet løs, tog Armstrong sit eget fotoapparat frem og forevigede sceneriet inde på kajen – hvem ved, måske er det inden længe at se på twitter.com, som amerikaneren flittigt benytter til at kommunikere med. Rød-hvid optimisme Opmærksomheden var væsentlig mere beskeden, da det danske islæt i Giroen, Team Saxo Bank, fremstilledes for al folket, men det ændrer ikke på, at truppen rummer en god portion rød-hvid optimisme. »Jeg synes, jeg lige nu er plaget lidt af forkølelse, men ellers går det da godt i øjeblikket, og jeg føler mig generelt oplagt til de kommende tre uger«, siger Lars Bak, der i søndags sluttede Tour de Romandie på en flot sjetteplads. »Vi har jo ingen decideret kaptajn at køre for her i løbet, eftersom ingen af os sandsynligvis vil kunne begå os i det samlede klassement. Men det åbner andre muligheder, og jeg er da klar til at forsøge mig på de etaper, som ligger godt til mig«.