Himmelstormer udfordrer stjernerne

Robert Gesink krydser målstregen på 9. etape af Vuelta a Espana. Indsatsen  sikrer ham en samlet tredjeplads foreløbig.
Robert Gesink krydser målstregen på 9. etape af Vuelta a Espana. Indsatsen sikrer ham en samlet tredjeplads foreløbig.
Lyt til artiklen

Med sine 23 år er Robert Gesink en fremtidens mand i international cykelsport, men hans aktuelle optræden i Vuelta a Espana dokumenterer, at han allerede nu er parat til at udfordre de etablerede stjerner. På gårsdagens etape i den spanske cykelrundtur mindskede han med sit kompromisløse angreb på den sidste kilometer afstanden i det samlede klassement op til den førende Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), så han på tredjepladsen nu kun er 18. sek. efter den spanske storfavorit.

LÆS OGSÅ Canadier skrev historie i bjergslag

Og når Vuelta-aktørerne i eftermiddag kaster sig ud i det andet af de tre store bjergslag på stribe, vil den unge hollandske himmelstormer blive fulgt med ganske særlig opmærksomhed.

Gesink er nemlig klart den af de bedst placerede sammenlagt, der har vist den største angrebslyst, men han har også brug for at hævde sig over for rivalerne i det terræn, hvor hans evner udfolder sig optimalt, for på den enkeltstart som venter på næstsidste etape, vil han uvægerligt sætte tid til.

Valverde vogtede på Evans
Alejandro Valverde har udtrykt stor respekt for Gesink, men samtidig lægger spanieren ikke skjul på, at han fortsat anser australieren Cadel Evans (Silence-Lotto) og italieneren Ivan Basso (Liquigas) for sin værste rivaler.

»Da Gesink angreb i går, sad jeg på hjul af Evans, fordi jeg mente, at han på det tidspunkt var den, jeg først og fremmest skulle passe på«, fastslår Valverde med henvisning til, at australieren kun er syv sek. efter sammenlagt.

Dopingmistænkt stjerne tiljubles på hjemmebane »Det er da rigtigt, at jeg mistede nogle sekunder til hollænderen, men jeg tror, der vil opstå helt andre tidsforskelle i dag«. »Jeg havde på fornemmelsen i går, at alle var lidt forsigtige, netop fordi det kun var den første af tre meget hårde etaper i træk. For mig var det afgørende, at mit hold fungerede fantastisk, og at jeg uden overvældende problemer kom en dag nærmere det store mål i Madrid«. På femårig kontrakt Gesink, der er i gang med sin tredje sæson hos Rabobank efter at have imponeret på holdets Continental Team, regnes for et af de største talenter på den internationale scene. Og hvor højt han værdsættes på det hollandske mandskab, understreges af, at det har tegnet en femårig kontrakt med ham, hvilket er en uhørt lang periode i denne idræt. Nr. 7 i Vueltaen sidste år Gesink blev sidste år nr. 7 i Vuelta a Espana, og der var stillet store forventninger til ham i denne sæsons Tour de France. Her styrtede han imidlertid på 5. etape, og selv om han gennemførte den, blev han siden tvunget til at udgå. Han har ved talrige lejligheder vist prøver på sine exceptionelle evner, og med sin hidtidige indsats i Vueltaen fremstår han som en yderst seriøs udfordrer til de mest oplagte podiekandidater, Valverde, Evans og Basso. Over de hidtil højeste bjerge På dagens 172,4 km lange 13. etape fra Berja til Sierra Nevada skal rytterne over de højeste bjerge i årets Vuelta a Espana.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her