OL-guldvinder satser desperat på nedkørsel

Samuel Sanchez skal satse hårdt på nedkørslen i dag for at vriste sekunder fra forspringet, som Alejandro Valverde har opbygget. Arkivfoto.
Samuel Sanchez skal satse hårdt på nedkørslen i dag for at vriste sekunder fra forspringet, som Alejandro Valverde har opbygget. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

På dagens 179,8 km lange 19. etape i Vuelta a Espana fra Ávila til La Granja bydes på de sidste skrappe bjergudfordringer i årets spanske cykelrundtur – og dermed også på den ultimative mulighed for at ændre afgørende på det samlede klassement. Som indehaveren af førertrøjen Alejandro Valverde og hans Caisse d’Epargne mandskab har optrådt hidtil i løbet, forekommer det imidlertid usandsynligt, at han bliver stødt fra tronen.

LÆS OGSÅ Storfavoritten erobrede førertrøjen

Forsøget vil dog nok blive gjort, og manden, som frem for nogen kan udnytte etapens terrænmæssige udfordringer, er Valverdes spanske landsmand, den olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel).

Kan slå til på nedkørslen mod målet
Sanchez er kendt for sin exceptionelle evner på nedkørslerne, hvor han nok lige nu er verdens bedste, og alt er lagt op til, at han i finalen på dagens etape, vil sætte sin sidste, desperate satsning ind på at nedkæmpe Valverde.

Fra toppen af Puerto de Navacerrada i 1.870 meters højde går det nemlig i susende fart nedad mod målet i La Granja, og der er næppe tvivl om, at Sanchez har øjnet chancen for her at erobre værdifulde sekunder, som kan skærpe spændingen inden morgendagens enkeltstart i Toledo. I øjeblikket er Samuel Sanchez 1.10 min. efter Valverde, men han var hurtigere end landsmanden på enkeltstarten i Valencia for små to uger siden, så hvis hans vilde flugt ned ad bjerget lykkes i dag, øjner han måske chancen for at skabe en overraskelse i 11. time. Gesink i en vanskelig position Under alle omstændigheder synes Sanchez at have den samlede andenplads inden for realistisk rækkevidde. Den indehaves af hollænderen Robert Gesink, der stadig fremstår som den nærmeste udfordrer til Valverde med sit minus på 32 sek.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her