Spekulationerne omkring Tour de France-kongen Alberto Contadors fremtid er taget til efter meldingen fra den internationale cykelunion, UCI, om at spanierens hidtidige arbejdsgiver Astana endnu ikke har fået godkendt sin ProTour licens for den kommende sæson. Det skulle ifølge UCI åbne mulighed for, at øjeblikkets suveræne og stærkt efterstræbte etapeløbskonge kan få opfyldt sit ønske om at skifte hold efter en sæson, der nok har bragt Contador fornemme triumfer med Tour-triumfen som højdepunktet, men også voldt ham problemer i læssevis. Ingen forhastede beslutninger Den 26-årige spanier og hans juridiske rådgivere agter dog ikke at træffe forhastede beslutninger, og foreløbig nøjes Contador overfor den spanske sportsavis AS med at konstatere, at hans advokater er i færd med nøje at studere den paragraf i UCI's regler, som skulle give ham mulighed for at se bort fra den kendsgerning, at han har kontrakt med Astana for yderligere et år.
LÆS ARTIKEL Tour-kongen Contador får et nyt hof
UCI slår via sin talsmand Enrico Carpani fast, at en rytter, der er knyttet til et ProTour-hold, er fri til at forhandle til anden side, hvis hans hidtidige arbejdsgiver pr. 20. oktober ikke har sørget for at få godkendt sin licens for den efterfølgende sæson.
Team Saxo Bank fik travlt
Det er en passus, der blev vedtaget i år, og åbenbart var det også den, der i hast fik Team Saxo Bank til at reagere, da det forleden kom frem, at det danske mandskab sammen med Astana, Team Sky, Caisse d’Epargne og Euskaltel endnu ikke er udstyret med ProTour-licens for 2010.
LÆS ARTIKELRiis må vente på det blå stempel Team Saxo Bank kontaktede lynhurtigt UCI og fik bekræftelse på, at papirerne var blevet bragt i orden i det tidsrum, der var gået fra udformningen af den pressemeddelelse, som gjorde status over den aktuelle situation, til den offentliggjordes. Og med den forsikring skulle Bjarne Riis-kollektivet altså have sit på det tørre. Ikke så ligetil endda Alle synes imidlertid ikke overbevist om, at problemstillingen omkring Contador er helt så ligetil, som UCI umiddelbart giver det udseende af. »Udmeldingen fra UCI er ikke tilstrækkelig klar«, siger således Patrick Lefevere fra det belgiske storhold Quick Step, der er stærkt interesseret i at engagere Contador. »Vi har pengene til at ansætte spanieren og fire af hans hjælpere, men vi skal ikke ud i juridiske spidsfindigheder«. Caisse d’Epargne forrest i køen




























