Med tilstedeværelsen af de to superstjerner, tidligere holdkammerater og nuværende rivaler Lance Armstrong (RadioShack) og Alberto Contador (Astana) har weekendens franske to dages arrangement Critérium International sikret sig enorm opmærksomhed.
LÆS OGSÅ Contador og Armstrong mødes før end ventet
Og der er fra første færd lagt op til en skrap duel mellem de to, eftersom det traditionsrige løb har ændret afgørende karakter i den aktuelle udgave.
Hård opgave i de korsikanske bjerge
Efter de ni seneste år at være afviklet i Ardennerne foregår begivenheden nu på Korsika med en knaldhård 1. etape lørdag, som synes at give den spanske Tour de France-konge Alberto Contador glimrende muligheder for straks at sætte konkurrenter på plads, som han gjorde det på de skrappeste stigninger for nylig i Paris-Nice.
De indledende 175,5 km foregår i uhyre bjergrigt terræn på den sydlige del af Middelhavsøen, og etapen slutter med en 14,2 km lang klatretur op til toppen af Col de l’Opspedale i 963 meters højde med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,2.
Inden har rytterne været konfronteret med yderligere fire stigninger, så i modsætning til tidligere sker den afgørende udskilning allerede på denne 1. etape.
Contador har allerede vundet to etapeløb
Sprinterne kommer så kortvarigt til orde søndag formiddag, inden klassementet finpudses på den 7,7 km lange enkeltstart i Porto-Vecchio.
Alberto Contador har vundet de to etapeløb, han hidtil har kørt i denne sæson. Foruden Paris-Nice handler det om Volta ao Algarve, som han også afgjorde til sin fordel takket være sine exceptionelle kvaliteter i bjergene, og i begge opgaver sejrede han på en etape undervejs.
Tour-kongen knuser al modstandArmstrong har endnu ikke udmærket sig Den 27-årige spanier er da også favorit til yderligere succes i Critérium International, og det skal blive interessant at se, om Lance Armstrong overhovedet formår at byde ham modstand. Amerikaneren har deltaget i Tour Down Under og Vuelta a Murcia uden rent sportsligt at udmærke sig som en af de mest fremtrædende skikkelser, og det vil undre, om han allerede er i stand til at følge Contador på stigningerne. Evans den mest seriøse udfordrer Nu handler det hele ikke om Armstrong og Contador, og således er blandt andre også verdensmesteren Cadel Evans (BMC) at finde i feltet. Australieren har vist glimrende form hidtil i denne sæson, og han kan meget vel tænkes at blive den mest seriøse udfordrer til Contador. Evans lagde en spændende, offensiv stil for dagen i Tirreno-Adriatico, hvor han sluttede på en samlet tredjeplads. Han gjorde ligeledes et godt indtryk på hjemmebane i Tour Down Under, hvor han blev nr. 6. Voigt forsvarer ikke de seneste års triumfer




























