For det amerikanske Garmin-mandskab sluttede det belgiske etapeløb Driedaagse De Panne med en overvældende tredobbelt triumf. Dels erobrede den 33-årige skotte David Millar ved at vinde den 14,7 km lange enkeltstart også som ventet den samlede sejr, dels stillede amerikaneren Tyler Farrar på dagens første halvetape sine sprinterkvaliteter succesrigt til skue. Levede op til forventningerne Millar var efter de to første dage i det belgiske arrangement storfavorit til at slutte øverst på podiet, og han gjorde ikke forventningerne til skamme.
LÆS OGSÅ Barsk forsmag på Flandern Rundt
Inden temporidtet lå han nr. 4 med et minus på 12 sekunder til italieneren Luca Paolini (Acqua & Sapone) og ukraineren Andrej Grivko (Astana), men de blev begge pulveriseret i kampen mod klokken, så Millar sluttede 35 sekunder foran Grivko og med 1.07 min. ned til Paolini.
Den eneste, der formåede at byde skotten nogenlunde modstand på enkeltstarten, var hollænderen Lieuwe Westra (Vacansoleil), som kun var fem sekunder efter Millars vindertid på 18.44 min.
Vandt også i Critérium International
David Millar fulgte dermed op på sin stærke indsats i Critérium International i weekenden. På Korsika vandt han også den afsluttende enkeltstart over den halvt så langt distance, men den bedrift rakte kun til en samlet femteplads.
Skidt statistik for Riis’ tropper I Paris-Nice viste Millar ligeledes gode takter, idet han efter en syvendeplads på prologen kørte det franske etapeløb til ende som nr. 13. Gjorde comeback i 2006 Skotten vendte i 2006 tilbage efter to års dopingkarantæne og var genstand for enorm medieopmærksomhed, fordi han så ubetinget bekendte sine forseelser og fremstod som en stærkt angrende synder. Millar vandt i comebacksæsonen enkeltstarten i Vuelta a Espana, slog det følgende år til på prologen i Paris-Nice og ved de nationale britiske mesterskaber både i linjeløbet og enkeltstarten. Han skiftede i 2008 fra Saunier Duval til Garmin, men kom ikke på sejrslisten for det amerikanske mandskab det første år. Er klar til Flandern Rundt I 2009 afgjorde han så atter enkeltstarten i Vuelta a Espana til sin fordel, og nu har han fået en særdeles lovende start på den aktuelle sæson. Millar indgår også i Garmins trup til søndagens Flandern Rundt, men må se i øjnene, at det de seneste to år kun er lykkedes to vindere af Driedaagse De Panne at stryge til tops også i den efterfølgende klassiker. Det præsterede belgieren Peter van Petegem i 1999 og italieneren Alessandro Ballan i 2007. Fik belønning for sliddet Dagens første halvetape på 112 km med start og mål i De Panne mundede ud i den ventede massespurt, selv om et halvt dusin udbrydere længe strittede imod. Den ene, belgieren Dieter Cappelle (Veranda Williams), blev slået ud, da han pludselig ingen sadel havde længere, og de fem andre blev hentet få km fra mål. Derefter gik Garmin maksimalt udbytte af det slid i feltet, som havde det dobbelte formål at fremtvinge en sprinterafgørelse og sikre, at Millars samlede position ikke bragtes i fare inden enkeltstarten. Farrars første sejr i år




























