Selv om verdensmester Cadel Evans (BMC) inden starten på Giro d’Italia fremstod som det varmeste bud på den samlede triumf, når der 30. maj i Verona sættes punktum for de tre ugers strabadser, havde de færreste regnet med, at den 33-årige australier allerede efter 2. etape skulle være indehaver af den rosa førertrøje.
LÆS OGSÅ Drama sender verdensmesteren til tops i Giroen
Og Evans er da også selv overrasket over at befinde sig i denne position, når den italienske cykelrundtur i dag slutter visitten i det nordlige Europa med de 224 km fra Amsterdam til Middelburg i det nordvestlige hjørne af Holland.
Vil ikke slås som en vanvittig
»Det var umuligt helt at overskue, hvad der skete i finalen på gårsdagens etape«, fastslår Cadel Evans.
»Da jeg krydsede stregen, var jeg ikke klar over, jeg havde erobret førertrøjen, men det er da en dejlig situation at befinde sig i«.
FAKTAGiro d’Italia - fakta og favoritter »Jeg er imidlertid også udmærket klar over, at jeg kan miste den igen i dag. Jeg fik set, at jeg har et stærkt hold, som er indstillet på at arbejde 100 procent for mig, og det er uhyre vigtigt i så krævende en udfordring«. »Derfor afgiver jeg da heller ikke trøjen uden videre, men jeg vil ikke slås som en vanvittig i en spurt for at beholde den. Og med Tyler Farrar kun et sekund efter mig i den samlede stilling, er det da langt fra usandsynligt, at han overtager den. Det altafgørende for mig er, at jeg er frisk og rask, når vi på onsdag fortsætter med holdløbet i det nordlige Italien«. Farrar klar til at satse igen Tyler Farrar lægger ikke skjul på, at han stiler efter at gentage gårsdagens triumf, hvor han på uhyre overbevisende manér holdt blandt andre sæsonens mest vindende rytter, den tyske spurtkanon André Greipel (HTC-Columnbia) bag sig.




























