Hvis San Marino (1965) og Vatikanstaten (1974) regnes med, er det niende gang Giro d’Italia starter uden for den cykelglade nations grænser, når feltet til den 93. udgave sendes af sted fra Amsterdam på lørdag. Holland har allerede tidligere været udgangspunkt for den italienske rundtur. Det skete i 2002, da Groningen dannede rammen om de første strabadser. I 1966 var det Monaco, i 1973 Verviers i Belgien, i 1996 Athen, i 1998 Nice, og for fire år siden blev det taget hul på udfordringen i Liège-forstaden Seraing. En anelse korter end sidste år Den aktuelle udgave omfatter 21 etaper og to hviledage, hvoraf den første allerede melder sig efter de tre første etaper, som foregår på hollandske grund. Der lægges ud på lørdag med en 8,4 km enkeltstart. Løbets samlede distance er 3.418 km, hvilket er en anelse kortere end sidste år, da der tilbagelagdes 3.456 km. 22 firmahold til start 22 firmahold er inviteret til at deltage, heraf kommer de 15 fra ProTouren: Ag2r, Astana, Caisse d’Epargne, Footon-Servetto, Garmin, Lampre, Liquigas, Omega Pharma-Lotto, Quick Step, Rabobank, Sky, Team HTC-Columbia, Team Katusha, Team Milram og Team Saxo Bank. De resterende syv har status som Professional Continental Team: BMC, Acqua & Sapone, Androni-Giocattoli, Bbox, Cervélo, Cofidis og Colnago-CSF. Den danske deltagelse Fem danskere stiller til start. Hos Team Saxo Bank er det Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen, Anders Lund og Michael Mørkøv, der suppleres med australierne Baden Cooke og Richie Porte, svenskeren Gustav Larsson, luxembourgeren Laurent Didier og argentineren Lucas Haedo. Martin Pedersen er med hos Footon-Servetto. Mørkøv og Martin Pedersen er debutanter, mens Anders Lund og Nicki Sørensen er med for tredje gang, Chris Anker Sørensen for anden. Første Giro i 1909 Giro d’Italia kørtes første gang i 1909, og det afvikledes ikke i krigsårene 1915, 1916, 1917, 1918, 1941, 1942, 1943, 1944 og 1945. På alle tiders Giro-vinderliste deles førstepladsen af tre ryttere med hver fem sejre: Alfredo Binda, Italien (1925, 1927, 1928, 1929 og 1933), Fausto Coppi, Italien (1940,1947, 1949, 1952 og 1953) og Eddy Merckx, Belgien (1968, 1970, 1972, 1973 og 1974). Simoni kan vinde for tredje gang I det aktuelle felt findes en enkelt rytter, der kan vinde løbet for tredje gang og dermed slutte sig til det selskab på seks mand, som følger umiddelbart efter ovenstående trio. Det er italieneren Gilberto Simoni (2001 og 2003). Felice Gimondi er med ni placeringer i top tre – tre sejre, to andenpladser og fire tredjepladser – den rytter, der oftest har betrådt sejrspodiet ved slutceremonien. Gino Bartali, Fausto Coppi og Gilberto Simoni har alle præsteret det syv gange. Ole Ritter bedste dansker Listen over de bedste danske slutplaceringer toppes markant af Ole Ritter: Nr.7 i 1973, nr. 9 i 1970 og nr. 12 i 1972. Den legendariske danske cykelstjerne er med sine tre etapesejre (1967, 1969 og 1971) også bedst på det punkt foran Bjarne Riis, der er noteret for to (1989 og 1993). Øvrige danske etapevindere: Jørgen Marcussen (1980), Jesper Skibby (1989), John Carlsen (1989), Rolf Sørensen (1995), Nicolaj Bo Larsen (1996). Cipollini er den mest vindende Flest etapesejre: Mario Cipollini 42 (fra 1989 til 2003), Alfredo Binda 41 (1925-1933), Learco Guerra 31 (1930-1937). Costante Girardengo 30 (1913-1926), Eddy Merckx 24 (1967-1974), Giuseppe Saronni 24 (1978-1985), Francesco Moser 23 (1973-1986), Fausto Coppi 22 (1940-1955), Roger de Vlaeminck 22 (1972-1979). Alessandro Petacchi nåede i 2007 op på 24, men blev på grund af doping frataget de fem, han erobrede det år. Han er nu noteret for 21. Etapesejre blandt de aktuelle deltagere: Petacchi 21, Robbie McEwen 12, Gilberto Simoni 7, Stefano Garzelli 6, Ivan Basso 5, Damiano Cunego 4, Marzio Bruseghin 2, Danilo Hondo 2, Robert Förster 2, Carlos Sastre 2 Fleste etapesejre i en og samme Giro: Alfredo Binda 12 ud af 15 i 1927. Alessandro Petacchi er på fjerdepladsen med ni ud af 21 i 2004. Pantani vandt Giro og Tour samme år Fire ryttere har ført Giroen fra start til mål: Costante Girardengo i 1919 (10 etaper), Alfredo Binda i 1927 (15), Eddy Merckx i 1973 (21) og Gianni Bugno i 1990 (21). Syv ryttere har vundet Giro d’Italia og Tour de France samme år: Fausto Coppi (1949, 1952), Jacques Anquetil (1964), Eddy Merckx (1970,1972,1974), Bernard Hinault (1982, 1985), Stephen Roche (1987), Miguel Indurain (1992, 1993), Marco Pantani (1998) Franskmanden Laurent Fignon er den eneste, der har mistet den rosa førertrøje på sidste etape. Det skete i 1984, da han blev detroniseret af Francesco Moser. Ganske som han gjorde det i Tour de France 1989 af Greg Le Mond. I 1989 lykkedes det dog Fignon at vinde Giroen, ligesom han i 1984 strøg til tops i Touren. Contador vandt uden en etapesejr 11 ryttere har vundet Giro d’Italia uden etapesejre undervejs. Senest det skete var for Alberto Contador i 2008. Mindste sejrsmargin: Fiorenzo Magni i 1948, 11 sek. foran Ezio Cecchi. I nyere tid: Paolo Savoldelli i 2005, 28 sek. foran Gilberto Simoni. Største sejrsmargin: Alfonso Calzaloni i 1914, 1.57.26 time foran Pierono Albini. Efter 2. verdenskrig: Carlo Clerici i 1954, 24.16 min. foran sin schweiziske landsmand Hugo Koblet. Ingen danskere i førertrøjen Flest dage i førertrøjen: Eddy Merckx 77 dage, Alfredo Binda 59 , Francesco Moser 58, Gino Bartali 50, Giuseppe Saronni 48, Jacques Anquetil 42, Fausto Coppi 31, Bernard Hinault 31, Miguel Indurain 30, Roberto Visentini 27, Costante Girardengo 26. Af de endnu aktive ryttere: Gilberto Simoni 24 (2001, 2003, 2004), Ivan Basso 16 (2005, 2006) Damiano Cunego 11 (2004), Denis Mentjov 10 (2009), Giovanni Visconti 8 (2008) Alessandro Petacchi 7 (2003, 2009), Alberto Contador 7 (2008) Stefano Garzelli 5 (2000, 2003), Marco Pinotti 4 (2007). Ingen danskere har endnu båret den rosa førertrøje, der holdt sit indtog i Giroen i 1931. Flest Giro-starter: Wladimiro Panizza 18, heraf fuldførte italieneren de 16 Yngste Giro d’Italia-vinder: Fausto Coppi, 20 år og 268 dage i 1940. Damiano Cunego er med sine 22 år og 254 dage ved sejren i 2004 den sjette yngste. Ældste Giro-vinder: Fiorenzo Magni, 34 år og 180 dage i 1955. Hurtigste etape i 1966 Hurtigste etape med samlet start: 3. etape, 1966, Diano Marina-Genoa, 120 km, Severino Andreoli 48.830 km/t. Rolf Sørensen er i denne sammenhæng på niendepladsen med sin sejr på etapen fra Terma la Calde til Salerno i 1995, 46.654 km/t. Hurtigste enkeltstart: 1998, Trieste-Trieste, 40 km, Alex Zülle, 53.771 km/t. Hurtigste holdkørsel: 2006, Piacenza-Cremona, 35 km, Team CSC 56.859 km/t. Indlagte konkurrencer Pointkonkurrencen: Afvikledes første gang i 1966 med Gianni Motta som vinder. Flest sejre: Francesco Moser 4 (1976, 1977, 1978 og 1982), Giuseppe Saronni 4 (1979, 1980, 1981, 1983). Af de aktuelle deltagere har Gilberto Simoni (Lampre), Alessandro Petacchi (Lampre) og Daniele Benatti (Liquigas) vundet i henholdsvis 2003, 2004 og 2008. Petacchi sejrede også i 2007, men alle hans Giro-resultater det år blev strøget efter en dopingdom. Bjergkonkurrencen: Afvikledes første gang i 1933 med Alfredo Binda som vinder. Flest sejre: Gino Bartali 7 (1935, 1936, 1937, 1939, 1940, 1946, 1947), José Manuel Fuenta 4 (1971, 1972, 1973, 1974). Af de aktuelle deltagere er tyskeren Fabian Wegmann (Milram) og italieneren Stefano Garzelli de eneste, der har vundet tidligere – i henholdsvis 2004 og sidste år. De seneste 10 år De seneste 10 års Giro-vindere: 2000: Stefano Garzelli, Italien. 2001: Gilberto Simoni, Italien. 2002: Paolo Savoldelli, Italien. 2003: Gilberto Simoni. 2004: Damiano Cunego, Italien. 2005: Paolo Savoldelli. 2006: Ivan Basso, Italien. 2007: Danilo Di Luca, Italien, 2008: Alberto Contador, Spanien. 2009: Denis Mentjov, Rusland. Af disse er Garzelli, Simoni, Cunego og Basso med også denne gang. Bedste danske placering de seneste 10 år: Lars Bak nr. 20 i 2009. Sidste års Top 10: 1. Denis Mentjov 86.02.11 timer, 2. Danilo Di Luca 41 sek., 3. Franco Pellizotti 1.59 min., 4. Carlos Sastre 3.46, 5. Ivan Basso 3.59, 6. Levi Leipheimer 5.28, 7. Stefano Garzelli 8.43, 8. Michael Rogers 10.01, 9. Tadej Valjavec 11.13, 10. Marzio Bruseghin 11.28.