Selv om adskillige navne bringes i spil, når favoritvurderingerne op til nattens VM i landevejscykling i Australien debatteres, er der ét, som fremhæves med langt større eftertryk end alle andre. Og den belgiske klassikerspecialist Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), der mere end nogen anden er manden i centrum frem mod medaljestriden, føler sig på ingen måde trykket af de forventninger, der hviler på hans skuldre. Imponerede i Vueltaen »Lige siden Liège-Bastogne-Liège har min sæson været styret ind på succes her ved VM, så jeg er fuldstændig klar til opgaven og ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg kan klare presset«, siger den 28-årige belgier, som kan regne med total opbakning fra de otte landsmænd i truppen.
LÆS OGSÅ VM overskygges af nationalt fodbolddrama
Gilbert har så afgjort noget at have selvtilliden i. Han kommer direkte fra deltagelsen i Vuelta a Espana, hvor han på 3. etape til Malaga og 19. til Toledo effektfuldt satte rivalerne på plads med den uimodståelige finish, som er blevet hans varemærke.
Den stillede han også til skue i årets Amstel Gold Race, hvor han sikrede sejren med angreb på den stejleste del af Cauberg-stigningen. Og de to bakker, som VM-ryten byder på, har i sværhedsgrad meget til fælles med dem, rytterne udsættes for i den hollandske klassiker.
Form og motivation helt i top
»Det var da fantastisk at vinde Amstel, men det er for ingenting at regne mod et VM, som giver ret til at bære regnbuetrikoten i et helt år«, konstaterer Gilbert.
VM-favorit slog til efter fire måneder uden sejr »Min fysiske form og min motivation er helt i top. Jeg er udmærket klar over, at der vil blive holdt intenst øje med mig. Men jeg ved også, at de andre virkelig skal yde deres maksimale, hvis de vil følge mig, når jeg angriber. Og skulle det ikke lykkes at komme væk, føler jeg også, at jeg har en ekstra trumf i ærmet i spurten«. Afgørelsen falder først sent »Ligesom i de fleste klassikere, tror jeg først afgørelsen falder inden for de sidste 10-15 kilometer. Mod slutningen af så langt et løb vil alle være trætte, og så kan det i løbet af ganske kort tid lade sig gøre, at skabe den nødvendige afstand«, konstaterer Philippe Gilbert.




























