Mens den spanske olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel) kunne juble over sejren på kongeetapen i Baskerlandet Rundt, da han efter de 179 km fra Amurrio til Arrate susede over stregen med klar afstand til de nærmeste forfølgere, tyskeren Andreas Klöden (RadioShack) og gårsdagens kasakhiske vinder Alexandre Vinokourov (Astana), kæmpede den luxembourgske stjerne Fränk Schleck (Leopard-Trek) sig i mål som en af dagens store tabere. Endnu med fem kilometer tilbage tegnede alt til ellers til, at storebror Schleck havde en topplacering inden for rækkevidde og dermed også udsigt til et interessant avancement i det samlede klassement. Fränk Schleck gik til angreb På det sidste og skrappeste af dagens syv bjerge, Alto de Uzartza, angreb Fränk Schleck med 5,4 km til mål. Spanieren Xavier Tondo (Movistar) var den eneste, der gik med, og det skulle hurtigt vise sig, at han havde flere kræfter i behold end Schleck. Efter lidt over en km, da stigningen for alvor blev stejl, måtte luxembourgeren slippe følgeskabet med Tondo. Og ikke nok med det, Schleck formåede heller ikke at holde sig i den gruppe på en lille snes ryttere, der jagtede spanieren, men måtte fortsætte i sit eget tempo og nåede først over stregen som nr. 18 med et minus på 1.16 minut. Andy Schleck med hjem i førergruppen Det lyder måske ikke af så meget, men sammenlignet med de præstationer, de øvrige topnavne leverede, var der tale om et markant nederlag, som da også slukkede alt håb om et godt samlet resultat, idet Fränk Schleck nu som nr. 16 har 1.34 minut op til den fortsat førende spanieren Joaquin Rodriguez (Katusha). Xavier Tondo, der greb ud efter lykkens sammen med Fränk Schleck, blev også hentet, men han var i stand til at slå følge med rivalerne i den gruppe på 11 mand, der alle noteredes for sammen tid. Her befandt også Andy Schleck (Leopard-Trek) sig og han rykkede to pladser op sammenlagt, så han nu er nr. 11, fortsat med et minus på 18 sekunder. Chris Anker disponerede kræfterne fornuftigt Saxo Bank-SunGards stærkeste kort, Chris Anker Sørensen, gjorde længe fælles sag med favoritterne, men måtte slippe, da der blev rykket på det sidste stejle stykke. Den 26-årige dansker havde imidlertid disponeret sine kræfter fornuftigt, og han kom i mål på 12. pladsen 32 sekunder efter de forreste. Med den anselige spredning i feltet indebar det, at Chris Anker Sørensen rykkede fra nr. 20 op som nr. 14, og han er 1.26 efter trioen Rodriguez, Klöden og amerikaneren Chris Horner (RadioShack), der stadig er noteret for samme tid. Den danske mester viser lovende form Blandt dem, Chris Anker Sørensen passerede i klassementet, var foruden Fränk Schleck italieneren Damiano Cunego (Lampre), belgieren Jurgen Van den Broeck (Omega Pharma-Lotto) og spanieren Luis León Sanchez (Rabobank). Også den danske mester Nicki Sørensen (Saxo Bank-SunGard) slap godt fra den krævende opgave, idet han kom i mål som nr. 26 med et tidstab på 1.43 minut, og dermed synes veteranen godt på vej mod topformen til klassikerne i den sidste halvdel af måneden. Det danske mandskab måtte i øvrigt sige farvel til Mads Christensen, som ikke var i stand til at fortsætter efter gårsdagens styrt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview