Med en mesterlig indsats både fysisk og taktisk sørgede det britiske Sky mandskab på en regnfuld og besværlig 5. etape med start og mål i Genk i det belgisk-hollandske WorldTour arrangement Eneco Tour for at skabe det optimale udgangspunkt for den norske himmelstormer Edvald Boasson Hagen inden den afsluttende etape i morgen. Hele dagen kontrollerede Sky et tremands udbrud for ikke at bringe den 24-årige nordmands samlede førerposition i fare, og da det job var overstået, havde Boasson Hagen og Co. ingen interesse i at spolere de tre lykkeridderes jagt på succes. Udbryderne holdt lige netop hjem Tværtimod var det helt fint, hvis de kunne holde hjem og snuppe bonussekunderne i finalen, som de havde gjort det undervejs, og det var lige netop, hvad der skete.
Læs også Årets succesrytter stødt fra tronen
Den 27-årige italiener Matteo Bono (Lampre) overtrumfede på de sidste få hundrede meter kasakheren Sergej Renev (Astana), der havde forsøgt at køre en lang spurt hjem, mens russeren Artem Ovejtkin (Katusha (Astana) efter de seje strabadser ikke kunne blande sig i kampen om førstepladsen.
Der er lagt op til en spændende finale
Feltet fulgte med litaueren Tomas Vaitkus (Astana) som den hurtigste seks sekunder senere, og det betyder, at Edvald Boasson Hagen inden den afsluttende etape i morgen fører med 12 sekunder til den belgiske mester Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto), mens den skotske veteran David Millar (Garmin-Cervélo) på tredjepladsen er 18 sekunder efter.
Læs ogsåStor ballade fordi verdens bedste drak forkert øl Dermed er der lagt op til en uhyre spændende finale, eftersom morgendagens styrkeprøve med start og mål i Sittard afvikles på en rute, der minder meget om Amstel Gold Race. Den hollandske klassiker er som bekendt et af de 15 løb, hvor Gilbert i år har sat rivalerne på plads, men strækningen passer også glimrende til Boasson Hagens kvaliteter, så belgieren skal virkelig stramme sig an, hvis han skal støde nordmanden fra tronen. Greipel punkterede på kritisk tidspunkt Når det lykkedes for udbryder-trioen at ændre på drejebogen fra de foregående etaper, hvor alle former for langvarig offensiv har været dødsdømt, skyldes det utvivlsomt den kendsgerning, at den tyske spurtkanon, André Greipel (Omega Pharma-Lotto), punkterede en halv snes kilometer fra mål. På det tidspunkt havde hans holdkammerater på det belgiske mandskab sat sig i front for at tilkæmpe sig herredømmet over etapen, men selv om Greipel nåede op igen, var der åbenbart ikke kræfter nok i benene til at blande sig i spurten.




























