Seksdagesrytternes ofte barske arbejdsbetingelser stilledes til skue under aftenens første halvtimes jagt, da begivenheden i Ballerup Super Arena ramtes af årets første styrt. Lykkeligvis fik det ingen alvorlige konsekvenser, og det kan ligeledes betragtes som yderst heldigt, at kun to ryttere blev impliceret. Kom galt af sted i et skift Det var løbets store positive overraskelse, par nr. 1 med tjekken Martin Blaha og tyskeren Marcel Barth, der kom galt af sted i et skift ved udgangen af det ene sving. Med et brag røg rytterne i banelegemet, og det lagde straks en dæmper på udfoldelserne hos de øvrige ryttere.
LÆS OGSÅ Danskerstrid koster par nr. 7 føringen
Blaha kom forholdsvis hurtigt på cyklen igen, mens Barth måtte en tur i lægekabinen for at få behandlet sine skrammer.
Tyskeren, der oprindelig slet ikke skulle have været med i det københavnske seksdagesløb, men blev tilkaldt, da Blahas landsmand og faste makker Jiri Hochmann måtte melde fra på grund af sygdom, virkede dog også rimeligt frisk efter endt behandling.
Indædt fight mellem danskerne
Da parret havde sundet sig, strammedes tempoet i feltet atter, og jagten leverede et nyt bevis på, at de danske topnavne i løbet ikke under hinanden noget.
Marc Hester leverede sammen med sin belgiske stjernemakker Iljo Keisse en glimrende præstation, og da parret havde bragt sig alene i spidsen for jagten, sørgede de godt og grundigt for, at deres position ikke siden truedes.
Intens kur skaber fornyet håb hos par nummer 7 Det kom mest markant til udtryk, da Alex Rasmussen og Michael Mørkøv prøvede at bringe sig på omgangshøjde med rivalerne. Straks var Keisse-Hester på hjul, og samtidig skærpedes farten i feltet. I stedet for at fortsætte satsningen valgte Michael Mørkøv at slå op i banen, troligt fulgt af Marc Hester, og parrene fulgtes ad helt ned i den bagerste ende af feltet. To par på omgangshøjde i spidsen




























