Brian Holms succeshold på suveræn førsteplads

toer. Udover de mange sejre til holdet har Tom Boonen også opnået en anenplads i sidste weekends Omloop Het Nieuwsblad.
toer. Udover de mange sejre til holdet har Tom Boonen også opnået en anenplads i sidste weekends Omloop Het Nieuwsblad.
Lyt til artiklen

Siden den italienske sprinter Francesco Chicchi 23. januar åbnede ballet på 1. etape i Tour de San Luis, har det stærkt reorganiserede belgiske mandskab Omega Pharma-Quick Step hentet yderligere 14 sejre på landevejene rundt om i verden. Det giver kollektivet, som har danske Brian Holm i sportsdirektørstaben, en klar føring på årets vinderliste, for fra holdet med de 15 triumfer er det et markant spring ned til italienske Liquigas på andenpladsen med 9, mens Sky og Lotto-Belisol følger med henholdsvis 8 og 6. Otte ryttere har bidraget til sejrskontoen En væsentlig del af årsagen til Omega Pharma-Quick Steps succes skal findes i, at det er lykkedes at skabe en stemning i truppen, der får alle mand til at tro på, at der er en chance for at opleve en personlig jubelstund, selv om det overordnet er stjerner som tyskeren Tony Martin, belgieren Tom Boonen, amerikaneren Levi Leipheimer og franskmanden Sylvain Chavanel, det handler om.

LÆS ARTIKEL Succeshold redder sig i kaotisk finale

Boonen og Leipheimer har med henholdsvis tre og to gevinster allerede leveret deres væsentlige bidrag til sejrskontoen, men det høje niveau over en bred front på holdet dokumenteres af, at otte forskellige ryttere er noteret for førstepladser.

Holdkammerat i førertrøjen sat ud af spillet
Den senest tilkomne i dette selskab er den 22-årige belgier Julien Vermote, der efter en dramatisk finaleetape i Driedaagse van West-Vlaanderen kunne hyldes som samlet nr. 1 seks sekunder foran sidste års vinder newzealænderen Jesse Sergent (RadioShack-Nissan) og ni foran russeren Mikhail Ignatiev (Katusha).

Egentlig var der lagt op til, at det var Vermotes et år yngre polske holdkammerat Michal Kwiatkowski, der skulle have tronet øverst på podiet, efter at han havde sikret sig førertrøjen på fredagens prolog, men et styrt, som også var tæt på at sætte belgieren ud af spillet, skabte et helt nyt scenario.

Styrtede i en rundkørsel
»Michal og jeg havde mistet kontakten med hovedfeltet efter en brostensstrækning, men var lige ved at nå op igen, da uheldet skete«, fortæller Julien Vermote, der inden sidste etape lå på andenpladsen fire sekunder efter Kwiatkowski, til hjemlandets medier.

»I en rundkørsel styrtede Michal, og jeg røg med. Der var ikke sket noget særligt med mig, og jeg tænkte kun på at komme på cyklen igen så hurtigt som muligt. Det var Michal ikke i stand til, og det var bittert for ham, at han på den måde skulle gå glip af sejren«.

Julien Vermote måtte ud i en ny hidsig jagt for at få tilslutning til feltet, og da det var lykkedes rakte det rigeligt til den samlede førsteplads, at han var med hjem i samme tid som etapevinderen, den franske U23 verdensmester Arnaud Démare (FDJ-BigMat), som hentede sæsonens tredje sejr.

Dansker med i langt udbrud

Team Saxo Banks debutant Christopher Juul-Jensen var med i et langt udbrud på etapen, men generelt var der ikke meget at hente for det danske mandskab, der havde Troels Vinter som bedste mand sammenlagt på 27. pladsen med et minus på 39 sekunder.

Driedaagse van West-Vlaanderen var heller ikke et af de løb, som Jakob Fuglsang (RadioShack-Nissan) havde udset sig til at brillere i. Han sluttede som nr. 85 slået med 4.16 minutter af Vermote.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her