Mens aktørerne i toppen af det samlede klassement utvivlsomt bestræber sig på at spare så mange kræfter som muligt for dagens etape i Paris-Nice med henblik på den 9,6 km lange bjergenkeltstart, som i morgen bliver afgørende for slutstillingen, vil en lang række af de øvrige deltagere givetvis forsøge at gøre spanieren Luis Leon Sanchez (Rabobank) og den tyske veteran Jens Voigt (RadioShack-Nissan) kunststykket efter fra i går.
Læs også Slem fadæse delvis reddet af flot sejr
Med Sanchez som vinder førte de to et udbrud på 140 km succesrigt til vejs ende, og på de forestående 219,5 km fra Sisteron til Nice – den længste etape i den 70. udgave af det franske arrangement – er der rigelige muligheder for at sætte en offensiv ind.
Henter vigtige erfaringer i Paris-Nice
Den engelske indehaver af førertrøjen Bradley Wigggins (Sky) lægger ikke skjul på, at han allerede er stærkt fokuseret på morgendagens opgave.
Men samtidig understreger den 31-årige perfektionist med et væld af VM- og OL-medaljer fra tempodisciplinerne på bane, at han som helhed betragter Paris-Nice som et væsentligt skridt på vej mod det helt store mål Tour de France, og at der ikke er tid til nogen form for pjat.
Læs ogsåSelvsikker stjerne: Jeg er i mit livs form »Hverken holdet eller jeg er kommet her for bare at være med eller for at træne. Vi er her for at vinde, og for at samle selvtillid til senere på sæsonen«, fastslår Bradley Wiggins på Skys hjemmeside. Sejren er indenfor rækkevidde »Forhåbentlig får vi brug for også i løbet af sommeren at forsvare en førertrøje, og det kan ikke læres under træning, men udelukkende i konkurrence«. »Det er en væsentlig årsag til, at vi arbejder så hårdt her i Paris-Nice, men naturligvis også fordi sejren er indenfor rækkevidde«. »Vi fik allerede erfaring på dette punkt i sidste års Critérium du Dauphiné, hvor det lykkedes mig at slutte øverst på podiet, og jo mere vi udvikler os, jo bedre står vi rustet i f.eks. Tour de France«. Perfekt opløb for sprinterne Dagens etape i Paris-Nice byder på en skrap, 9,7 km lang klatretur med en gennemsnitlig procent på 6,6 op til toppen af Col de Vence, men fra bjergspurten er der endnu 55 km til mål.




























