Trods vanskelig betingelser lykkedes det en af heltene fra efterårets VM i København, australieren Luke Durbridge (GreenEDGE), at sikre sig den samlede sejr i Circuit Sarthe, og han kan dermed se tilbage på en yderst succesrig førsteoptræden som professionel på de europæiske landeveje. Durbridge, der fylder 21 på mandag og ved verdensmesterskaberne på dansk grund henviste værtsnationens håb Rasmus Quaade til andenplads i U23 rytternes enkeltstart, havde kun to holdkammerater omkring sig, da det franske arrangement sluttede i dag, men sørgede med bravur for at forsvare førertrøjen. Saxo Banks Manuele Boaro på flot andenplads Også Team Saxo Banks italiener Manuele Boaro, der forleden blev nr. 2 efter Durbridge i Circuit Sarthes korte temporidt og siden ligeledes har indtaget den position sammenlagt med et minus på otte sekunder, måtte indse, at der ikke var noget at stille op overfor den unge australier. »Manuele har virkelig kæmpet for at nå helt til tops, men der har ikke været noget at gøre, og jeg synes, han kan være utrolig stolt af sin indsats«, siger det danske mandskabs franske sportsdirektør Philippe Mauduit. Succes efter dopingproblemer Den afsluttende etape gav sejr til hollænderen Thomas Dekker (Garmin-Barracuda), der er tilbage på højeste niveau efter en langvarig trængselsperiode med dopingproblemer. Den nu 27-årige hollænder, der i starten af sin karrieren betragtedes som et helt exceptionelt talent, fik chancen for et comeback sidste sæson på Garmins udviklingsmandskab, og han nåede i 2011 at vinde den franske parenkeltstart Duo Normand sammen med sin belgiske holdkammerat Johan Van Summeren. Dekkers afsluttende præstation i Circuit Sarthe bragte ham op på femtepladsen sammenlagt. FACEBOOK
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand