Riis-trumf er tæt på en podieplads

podiet. Bruno Pires (midt) ligger godt til i kampen om podieplads i Slovenien Rundt.
podiet. Bruno Pires (midt) ligger godt til i kampen om podieplads i Slovenien Rundt.
Lyt til artiklen

Med den samlede syvendeplads for nylig i Critérium du Dauphiné trådte sloveneren Janez Brajkovic (Astana) ind i kredsen af aspiranter til en topplacering i Tour de France. Og meget tyder på, at han ankommer til starten på den franske styrkeprøve 30. juni i Liège med en frisk triumf.

Læs også Riis-trup har topplaceringer i sigte

I hjemlandets største cykelbegivenhed, Slovenien Rundt, ligger den 28-årige Brajkovic nemlig på den samlede andenplads kun fire sekunder efter den italienske klatrer Domenico Pozzovivo (Colnago-CSF) inden den 17,8 km lange afsluttende enkeltstart i morgen i Ljubljana.

Kan ikke holde Brajkovic bag sig på enkeltstart
Pozzovivo er den første til at erkende, at han umuligt kan holde Brajkovic bag sig i temporidtet, men den 29-årige italiener fryder sig over sæsonens fjerde sejr.

Pozzovivo sluttede som nr. 8 i Giro d’Italia efter at have vundet 8. etape til Lago Laceno. Kort inden den tre uger lange rundtur havde han brilleret med samlet gevinst i Giro del Trentino, hvor han også slog til på en enkelt etape.

Succes efter stærkt samarbejde
Brajkovic og Pozzovivo kom med italieneren som vinder sammen til mål på dagens 219 km lange 3. etape fra Ivancna Gorizia til Skofja Loka efter ved fælles ihærdig indsats at have ført et langt udbrud succesrigt til ende.

Læs ogsåRiis’ tropper kom pænt fra start De stak på dagens sidste stigning med cirka 40 km tilbage, og trods en ihærdig jagt formåede de at holde de nærmeste forfølgere 1.47 minutter bag sig. Pires kun tre sekunder fra podieplads Med i denne gruppe på 11 mand var Team Saxo Banks portugiser Bruno Pires, der blev nr. 11 på etapen og sammenlagt rykkede op som nr. 6. Ligesom fem andre ryttere har Pires med et minus på 1.57 minut til Pozzovivo kun tre sekunder op til den tredje podieplads, der i øjeblikket indehaves af italieneren Daniele Ratto (Liquigas-Cannondale).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her